MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. november 2017
2017-5725
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
har i brev af 13. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 54:
Ministeren bedes redegøre for, om de kollektive trafikoperatørers resultatkon-
trakter indeholder incitamenter til, at operatørerne koordinerer køreplaner og i
øvrigt samarbejder om en optimal gennemførelse af den samlede transport af
passagerer på tværs af de kollektive trafikformer.
Svar:
Jeg skal starte med at definere, at jeg forstår ”de kollektive trafikoperatører”
som trafikvirksomhederne DSB, Arriva og NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus og
Movia.
For så vidt angår de lokale trafikselskaber, så har staten ikke kontrakt med dis-
se.
For så vidt angår regelgrundlag for selskaberne (lov om trafikselskaber) og i
selskabernes kontrakter med deres operatører er spørgsmålet forelagt Trafik,-
Bygge- og Boligstyrelsen.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for DSB og Arriva med henblik på en
beskrivelse af samarbejdet på tværs af kollektive trafikformer.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser følgende:
”De
regionale trafikselskaber varetager en række opgaver inden for trafiksel-
skabets geografiske område. En af disse opgaver er koordinering og planlæg-
ning af offentlig servicetrafik, jf. lov om trafikselskaber § 5, stk. 1, nr. 3.
Jf. lov om trafikselskaber § 7 skal trafikselskaberne samarbejde om at skabe
gode muligheder for forbindelse med andre trafikselskabers og statens offentli-
ge servicetrafik, herunder ved tilrettelæggelse af køreplaner. De nærmere ram-
mer for koordinering og samarbejde er fastsat i Bekendtgørelse om samarbejde
ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik m.v. (BEK nr. 1106 af
16/09/2015).
Af bekendtgørelsen fremgår, at staten mindst hvert 4. år udarbejder en statslig
trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på
kontrakt med staten.