MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. juni 2018
2018-2182
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 11. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 529:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. april 2018 fra Branchefor-
eningen for forretningslimousiner i Danmark vedrørende den nye taxilov, jf.
TRU alm. del - bilag 265.
Svar:
Foreningen for forretningslimousiner stiller i deres henvendelse af 9. april 2018
forslag om, at beløbsgrænsen for limousiner, der er fastsat i taxilov nr. 1538 af 19.
december 2017, revurderes.
I den forbindelse ønskes det også revurderet, hvorvidt der skal være en beløbs-
grænse for ældre biler, der allerede anvendes som limousiner og fremadrettet
ønskes anvendt på en ny tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.
Slutteligt stilles der også forslag om, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herun-
der Færdselsstyrelsen, får hjemmel til at kunne udstede lejlighedstilladelser ved
større arrangementer, for at kunne imødekomme efterspørgslen for limousiner.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der kan oplyse følgende:
”Der
er i taxilov nr. 1538 af 19. december 2017 fastsat et værdikriterie, der fore-
skriver, at en bil der ønskes registreret til limousinekørsel skal repræsentere en
værdi på minimum 500.000 kr. før skatter og afgifter.
I henvendelsen fra Brancheforeningen for forretningslimousiner anmodes der
om, at denne beløbsgrænse nedsættes til f.eks. 300.000 kr. før skatter og afgif-
ter, jf. tidligere forslag fremsat for udvalget.
Det anføres i henvendelsen, at det med beløbsgrænsen er svært at finde egnede
biler i minibus-klassen. Foreningen frygter derfor, at man må opgive kørsel i
denne type biler. Ligeledes anføres det, at det bliver dyrere og dårligere for mil-
jøet, hvis man tvinger limousineerhvervet til at anvende disse større og dyrere
biler, og de frygter derfor, at markedet falder bort, og at miljøet bliver belastet
unødigt.