MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2018
2018-1989
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 27. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 510:
Vil ministeren gøre Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg opmærksom på den
dispensation om fortrinsret for efterkommere af frihedskæmpere, der forsat
gælder for 4. maj kollegierne, jf. vedlagte henvendelse fra Niels Astrup?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af det i spørgsmålet omtalte brev fra Niels Astrup, at han har fået
oplyst af Boligforeningen Fællesbo, at frihedskæmperes efterkommere ikke
længere har fortrinsret til optagelse på 4. maj kollegiet i Esbjerg, men anvises
på linje med alle andre.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, at Folketinget i 2014 besluttede at
ændre almenboligloven og boligbyggeriloven med henblik på at forlænge den
dagældende dispensationsordning for 4. maj kollegier for at bibeholde kollegi-
erne som mindesmærker for Danmarks modstandskamp. Dispensationsord-
ningen, som efter de tidligere regler udløb med udgangen af 2015, er efter den
nævnte lovændring gældende til udgangen af 2025.
Lovændringen gav kommunerne mulighed for at godkende, at kollegierne ved
udløbet af den tidligere dispensationsperiode i yderligere en periode på op til
10 år selv kunne fastsætte deres egne regler med hensyn til sammensætning af
bestyrelsen og udlejning af ledige boliger. En godkendelse forudsatte, at besty-
relsen for det enkelte kollegium ansøgte kommunen herom inden udgangen af
2015.
Som det fremgår, har det været op til det enkelte 4. maj kollegium at afgøre, om
man ville ansøge om at gøre brug af dispensationsordningen.