Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1881153_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. april 2018
2018-1894
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 494:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke iværksatte en undersøgelse af
akslerne på alle ME-lokomotiverne allerede i december 2017, når der ifølge det
oversendte notat ”Status på ME-lokomotiverne”, TRU Alm. del bilag 152 kunne
konstatere på værkstedet i Aarhus medio december 2017, at en aksel var knæk-
ket på et lokomotiv?
Svar:
Jeg har bedt DSB om at bidrage til at besvare spørgsmålet. DSB oplyser følgen-
de:
”Efter hændelsen med ME 1532 og frem til den 26. januar 2018, hvor der blev
konstateret begyndende revnedannelser i flere ME-aksler, blev ME 1532 be-
tragtet som en enkeltstående hændelse. Der var på daværende tidspunkt ikke
indikationer, der tilsagde, at DSB havde grund til at konkludere, at der var tale
om et flådeproblem.
DSB bad i november 2017 Force om at forestå en ekstern redegørelse af ME
1532.
Den eksterne redegørelse blev efter den 26. januar 2018 udvidet til også
at indeholde observationerne af de begyndende revnedannelser på andre ME-
aksler. DSB modtog den 22. marts 2018 den endelige redegørelse fra Force,
som konkluderer, at det er overvejende sandsynligt, at der er samme årsag til
revnedannelsen på akslen fra ME1532 som til revnedannelserne på de øvrige
ME-aksler. Force angiver dog, at brudfladerne fra ME1532 er beskadigede i
sådan en grad, at årsagen til bruddet ikke er muligt at afgøre med sikkerhed.
Ift. at imødekomme Forces anbefalinger fra den eksterne redegørelse er det
DSB’s og de eksterne eksperters vurdering, at DSB’s nye reparationsmetode til
revnedannelser i aksler vil betyde, at risikoen for fremtidige akselbrud vil være
minimal. DSB har desuden ændret vedligeholdelsesprogrammet således, at
tandhjul altid demonteres ved akselrevisioner på ME-lokomotiver, hvor akslen
blandt andet undersøges for mulige revnedannelser.”
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvorfor man ikke iværksatte en undersøgelse af akslerne på alle ME-lokomotiverne allerede i december 2017, til transport-, bygnings- og boligministeren
1881153_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen