Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1877472_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. april 2018
2018-1869
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 21. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 490:
Ifølge færdselslovens § 3, stk. 2 skal trafikanter udvise særligt hensyn over for
børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der lider af en legemlig
mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i deres færdsel. Vil ministeren
svare på, hvorvidt skolevogne ikke også bør være omfattet af denne beskrivelse,
så trafikanter også skal udvise særligt hensyn og agtpågivenhed for
skolevogne?
Svar:
Det er et grundlæggende princip efter færdselsloven, at alle trafikanter skal
optræde hensynsfyldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller
forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hin-
dres eller forstyrres. Dette følger af færdselslovens § 3, stk. 1.
Bestemmelsen gælder for alle trafikanter, der færdes på færdselslovens områ-
de, dvs. uanset om der er tale om bilister, cyklister, skolevogne, mv. Bestem-
melsen skal sikre, at alle, der færdes i trafikken, er opmærksomme på hinanden
og tager hensyn til hinanden, så der hverken opstår ulykker, øvrige gener eller
forsinkelser i trafikafviklingen.
Det følger af færdselslovens § 3, stk. 2, at der skal udvises særligt hensyn over
for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og personer med handicap eller syg-
dom, som er en ulempe for dem i trafikken, dvs. de mere svage trafikanter.
Hverken Færdselsstyrelsen eller jeg er bekendt med, at der skulle være en sti-
gende tendens til egoisme og aggression over for skolevogne udover, at det er
en problemstilling, som dukker op i medierne med jævne mellemrum. Men jeg
vil lade problemstillingen indgå til overvejelse i forbindelse med arbejdet med
en ny køreuddannelse i Danmark.
Indtil da er det væsentligt at huske på, at trafikanter i forvejen skal optræde
hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed – også over for skolevogne.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 490: MFU spm. om skolevogne ikke bør være omfattet af færdselslovens § 3, stk. 2, så trafikanter også skal udvise særligt hensyn og agtpågivenhed for skolevogne, til transport-, bygnings- og boligministeren
1877472_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen