MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. marts 2018
2018-1803
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 489:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. marts 2018 samt præsenta-
tion fra foretræde 15/3-18 fra Steen Rosenlund m.fl. om vedligehold af fremti-
dens tog, jf. TRU alm. del - bilag 218 og 231.
Svar:
Jeg henviser til aftalen af 1. februar 2018 mellem alle Folketingets partier med
undtagelse af Enhedslisten om igangsættelse af udbudsproces for indkøb af nye
eltog (Fremtidens Tog), hvori det bl.a. anføres:
”I fase 2 har DSB forberedt udbudsmateriale og herunder analyseret forskel-
lige modeller for vedligehold af Fremtidens Tog. I den forbindelse er fordele
og ulemper blevet afvejet ved blandt andet en vedligeholdelsesmodel med fuld
outsourcing og en vedligeholdelsesmodel med delvis outsourcing. DSB’s ar-
bejde er i overensstemmelse med DSB-loven blevet eksternt kvalitetssikret.
Den eksterne kvalitetssikring har i den forbindelse udtalt, at de to vedligehol-
delsesmodeller med henholdsvis fuld og delvis outsourcing vurderes som lige-
værdige med hver deres fordele og ulemper.
Med denne aftale er parterne enige om, at DSB’s anskaffelse af Fremtidens
Tog skal udbydes med fuldt outsourcet vedligehold til producenten gennem en
såkaldt Full Service Agreement (FSA). Parterne ønsker denne model for at
sikre de bedst mulige forudsætninger for, at fremtidens togpassagerer oplever
et driftsstabilt tog med et minimum af børnesygdomme. De danske togpassa-
gerer skal ikke fremover opleve driftsproblemer, som man i alt for lang tid
har måttet acceptere med IC4-togene.
Parterne har i den forbindelse lagt særligt vægt på, at en vedligeholdelsesmo-
del med fuldt outsourcet vedligehold skaber de bedste forudsætninger for hur-
tigt at opnå en god driftsstabilitet (høj pålidelighed og god tilgængelighed) til
gavn for passagererne. Endvidere har parterne lagt vægt på, at en vedlige-
holdelsesmodel med fuld outsourcing påfører DSB - og dermed staten - fær-
rest mulige risici og minimerer snitfladeproblematikker mellem ansvarsom-