Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1884203_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. april 2018
2018-1637
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 465:
Hvilken højde skal en evt. dæmning til Mandø have, for at den er farbar hele
året rundt, bortset fra når der er ekstremt høj vandstand?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser følgende:
”Den nuværende ebbevej til Mandø hører ikke under Vejdirektoratet, men Es-
bjerg Kommune. Vejdirektoratet har således ikke viden om vejen eller dens
omgivelser”
Jeg har også forelagt spørgsmålet for Miljø- og Fødevareministeriet, som har
kystbeskyttelse som ressortområde. Ministeriet oplyser følgende vedr. etable-
ring af en ny dæmning:
”Naturstyrelsen kan oplyse, at etablering af en eventuel ny dæmning vil kræve
tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. På baggrund af den seneste rapport om
Højvandsstatistikker (2017) kan det endvidere oplyses, at 100 års vandstanden
ved Mandø er 3,95 m og ved Ribe Kammersluse 4,88 m. 100 års vandstanden
overskrides statistisk set i gennemsnit en gang på 100 år.
Endvidere skal ministeriet bemærke, at området mellem Mandø og fastlandet
er udlagt til vildtreservat, Natura 2000 område, Nationalpark mv. og udpeget
til UNESCO- verdensarv.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen