Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 8. marts 2018 bedt Aarhus Letbane
besvare følgende spørgsmål:
A. Hvad er årsagen til udskydelsen af åbningen af Odder- og Grenaabanen?
B. Hvornår forventer letbaneselskabet at hhv. Odder- og Grenaabanen kan åbne?
Ad A.
Aflysningen den 22. september 2017 af den planlagte åbning af letbanens indre
strækning har også medført forsinkelser af Odder- og Grenaabanen
–
det skyldes især
disse fire forhold:
1. Ny ansøgning
Som direkte følge af aflysningen måtte Aarhus Letbane og assessor (den tredjepart, der
kvalitetssikrer og ansøger om godkendelser af Letbanen hos Trafik,- Bygge- og Boligsty-
relsen, TBST) udarbejde en ny ansøgning.
Aflysningen forsinkede åbningen af letbanens indre strækning med tre måneder.
2. Håndtering af vilkår
Aarhus Letbane indsendte efterfølgende en ny ansøgning sammen med assessors sik-
kerhedsvurderingsrapport, der indeholdt ganske få observationer. Da TBST efterføl-
gende godkendte letbanens indre strækning den 20. december 2017, skete det ikke
desto mindre på 58 vilkår. Heraf skulle 50 vilkår håndteres og besvares inden for to
måneder. Alle vilkår skulle både håndteres af Aarhus Letbane og assessor, hvilket var
en tidkrævende arbejdsgang.
Aarhus Letbane og assessor har naturligvis måttet prioritere håndteringen af de 50 vil-
kår, hvilket har forsinket det sideløbende arbejde med at udarbejde ansøgninger om
godkendelse af Odder- og Grenaabanen.
3. Forventning om fuldt regelgrundlag
For at fremskynde processen for godkendelsen af Odderbanen, ønsker Aarhus Letbane
i første omgang at udarbejde fire tekniske sikkerhedsregler (regelgrundlag for vedlige-
hold), der er nødvendige for at komme i drift på Odderbanen, og som supplerer de 16
regelgrundlag, der allerede er godkendt. Efterfølgende vil Aarhus Letbane udarbejde
de tre resterende regelgrundlag, der omhandler fremtidige ombygninger af Letbanen
og derfor ikke skønnes at være nødvendige for drift af Odderbanen på kort sigt.
TBST har dog meddelt, at man forventer at modtage det fulde regelgrundlag i den
kommende ansøgning - alternativt et nyt argumentationsnotat baseret på en ny risiko-
vurdering af Odderbanen. Uanset løsning forlænger denne forventning den aktuelle
ansøgningsproces og medvirker også til at forsinke åbning af Odder- og Grenaabanen.
4. Assessor finder flere observationer
Samtidig har assessor, der i forbindelse med den aflyste åbning af Letbanen er blevet
underkendt af TBST to gange, anlagt en mere konservativ tilgang til arbejdet med at
ansøge om godkendelse af Odderbanen. Denne tilgang udmønter sig i væsentligt flere
observationer af potentielle udeståender, hvilket gør arbejdet med at udarbejde an-
søgningen mere tidkrævende end tidligere.
NOTAT
Aarhus Letbane I/S
P. Hiort Lorenzens Vej 71-95
DK-8000 Aarhus C
CVR: 34704724
EAN: 5798002913088
letbanen.dk
09 marts 2018
Kontaktperson
Michael Borre
Direktør
M: 26 84 73 23
Side 1 af 2