Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1870731_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. marts 2018
2018-1616
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Leif Lahn (S).
Spørgsmål nr. 464:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/3-2018 fra Trafikforeningen
Djursland, vedrørende Århus Letbane, jf. TRU alm. del – bilag 214.
Svar:
Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg deler Trafikforeningen Djurslands util-
fredshed med det sikkerhedsgodkendelsesforløb, vi med Aarhus Letbane har
været vidne til.
Der er ingen tvivl om, at det er utroligt ærgerligt for borgerne i det østjyske, at
åbningen af Odder- og Grenaabanen også forsinkes.
Som jeg skrev i mit svar til Trafikforeningen Djursland, er jeg enig i, at det alt
andet lige ville have været oplagt, hvis resultaterne fra evalueringsopgaven –
om letbanens forløb med sikkerhedsgodkendelser på den indre strækning –
også ville kunne understøtte en bedre proces med godkendelserne af de to ydre
strækninger.
Når dette ikke har været muligt, skyldes det blandt andet, at sikkerhedsområ-
det er et komplekst og specialiseret område. Hvis evalueringen skal bidrage
med konstruktiv læring – og ikke blot en overfladisk ansvarsplacering – er det
vigtigt, at det dels er de rette kompetencer, der sættes til at udføre evaluerings-
opgaven, dels er de rigtige forhold, der fokuseres på. Det har derfor været nød-
vendigt med en vis procestid til udarbejdelse af kommissorium og indhentning
af tilbud.
Som bekendt har ministeriet på den baggrund vurderet, at en endelig afrappor-
tering af evalueringen vil kunne foreligge i oktober 2018. Dog er der lagt op til,
at opgavens første del – der er en kortlægning af det konkrete forløb og hvad
der gik galt – skal foreligge i udkast inden sommerferien.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm, om kommentar til henvendelsen af 7/3-18 fra Trafikforeningen Djursland, vedrørende Århus Letbane, til transport-, bygnings- og boligministeren
1870731_0002.png
Det har således heller ikke været sigtet med evalueringen, at den skulle kunne
være færdig til at understøtte sikkerhedsgodkendelserne af Odder- og Grenaa-
banen.
Åbningen af de to strækninger vil dermed ske uafhængigt af evalueringen,
hvorfor evalueringen ikke skulle kunne forårsage yderligere forsinkelser for
åbningen af Odder- og Grenaabanen, som jeg kan forstå, Trafikforeningen har
været bekymret for. Desuden er det alene forløbet på letbanens indre stræk-
ning, der evalueres i denne opgave.
For så vidt angår udsigten til ibrugtagningen af Odder- og Grenaabanen har jeg
bedt både Aarhus Letbane og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at udarbejde
en skriftlig statusredegørelse herfor.
Jeg har til Udvalgets orientering vedlagt begge skriftlige redegørelser samt mit
svarbrev til Trafikforeningen Djursland som bilag til dette brev.
Afslutningsvis kan jeg oplyse Udvalget om, at ministeriet har gennemgået de
indkomne tilbud og nu har tildelt evalueringsopgaven til Atkins, der således
netop har påbegyndt denne.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen