MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. marts 2018
2018-1523
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 455:
Vil regeringen arbejde for at anlægge en omfartsvej øst om Vetterslev og Høm i
Ringsted Kommune, hvor der hver dag er en trafik på mere end 12.000 biler?
Svar:
Vejdirektoratet har oplyst følgende:
”Ifølge trafiktællingerne kører der i dag ca. 6.000 biler i døgnet på Suså Lande-
vej på det sted, hvor omfartsvejen øst om Vetterslev og Høm tænkes tilsluttet.
Vejdirektoratet vurderer overordnet, at ca. 3.000 af disse biler vil benytte en ny
omfartsvej med forbindelse til Ringsted Omfartsvej/Bragesvej.
Med 3.000 biler i døgnet, inklusiv 8-10 % lastbiler, anslås de årlige tidsgevin-
ster ved en ny omfartsvej at være i størrelsesordenen 10 mio. kr.
Mulighederne for at aflaste rute 14 mellem Vetterslev og Høm er dog begræn-
set, idet en del trafik fra Glumsø mod Ringsted, en del trafik til og fra Vetters-
lev/Høm området, samt en del trafik fra Suså Landevej mod Ringsted C, ikke
kan forventes at benytte en ny omfartsvej.
Der er på det foreliggende grundlag derfor ikke en trafikal begrundelse for, at
etablere en omfartsvej øst om Vetterslev og Høm.”
På baggrund af Vejdirektoratets vurdering ser jeg på nuværende tidspunkt ikke
et grundlag for, at staten skal arbejde videre med at etablere et beslutnings-
grundlag for projektet.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen