MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. marts 2018
2018-1505
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Claus Larsen-Jensen
(S).
Spørgsmål nr. 449:
Vil ministeren garantere, at alle forslag til linjeføring for en havnetunnel i Kø-
benhavn indgår ligeværdigt i ministeriets bedømmelse af, hvad der er den rig-
tigste tunnelløsning til at løse de store trafikale problemer i København? Spør-
geren henviser til vedlagte bilag med baggrund for spørgsmålet.
Svar:
Den igangværende forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i Køben-
havn ligger i forlængelse af den strategiske analyse af projektet, der blev gen-
nemført fra 2010-2013. I den strategiske analyse indgik en linjeføringsanalyse,
hvor forskellige linjeføringsalternativer, herunder en langsgående havnetunnel,
blev sammenlignet og fagligt vurderet i forhold til bygbarhed, trafik, miljø, by-
udvikling, pris mv.
Konklusionen af linjeføringsanalysen, der blev udarbejdet af Rambøll, var, at
den mest hensigtsmæssige, overordnede linjeføring for en østlig ringvej er den
såkaldte linjeføringskorridor B4, der løber i tunnel fra Nordhavn via Amager til
Amagermotorvejen.
På baggrund af linjeføringsanalysen godkendte Borgerrepræsentationen i Kø-
benhavns Kommune den 29. november 2012 valg af overordnet linjeføring B4
som udgangspunkt for de fortsatte analyser.
Forligsparterne bag aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009, der også tæl-
ler spørgerens parti, noterede sig ligeledes i aftale af 21. marts 2013, at hvis en
havnetunnel ønskes realiseret, går den mest hensigtsmæssige linjeføring i tun-
nel via Nordhavn til Refshaleøen og derfra videre til Kløvermarken, Amagerbro
og Islands Brygge frem til udfletningen ved Sjællandsbroen, hvilket svarer til
linjeføringskorridor B4.