Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1868006_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. marts 2018
2018-1458
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. februar 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 447:
Agter ministeren at kompensere de sjællandske togpendlere, som nu i flere
måneder mister deres morgenafgange?
Svar:
En kompensation til sjællandske togpendlere må nødvendigvis være et anlig-
gende for DSB og ikke for mig som transport-, bygnings- og Boligminister.
DSB’s kompensation til pendlerne sker i henhold til kontrakten mellem DSB og
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som blev indgået under den tidligere
SR-regering sammen med SF og Enhedslisten.
I medfør af kontrakten kompenseres pendlere på baggrund af de forsinkelser
og aflysninger, der ikke er varslet for passagererne mindst 72 timer forud for
planlagt afgang. Det er desuden i DSB-kontrakten fastlagt, at tog, der afgår
senere end 2 minutter og 59 sekunder efter planlagt afgangstidspunkt fra regi-
streringsstationerne, indgår i opgørelsen af kompensation, og at man som
pendler kompenseres automatisk, såfremt man har tilmeldt sig en given pend-
lerstrækning. Idet kompensationen til pendlerne er kontraktuelt fastlagt, kan
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke med DSB-kontrakten pålægge
DSB at kompensere pendlerne yderligere, end hvad der følger af bestemmel-
serne om DSB’s Pendlerrejsegarantiordning.
Jeg kan nævne, at DSB til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tidligere
har oplyst, at DSB har været i dialog med nogle af DSB’s pendlerrepræsentan-
ter i forbindelse med, at ME-lokomotiverne blev taget ud af drift. Det blev i den
forbindelse besluttet at yde en ekstra forplejning til kunderne i form af mor-
genkaffe på Nordvestbanen og Sydbanen på 8 stationer i perioden fra den 2.
marts til den 8. marts 2018.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at DSB’s seneste trafikale udmelding er, at DSB
efter påske – det vil sige fra tirsdag den 3. april 2018 – kan køre næsten 100
pct. af alle togafgange på Nordvestbanen og Sydbanen med undtagelse af et
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om ministeren agter at kompensere de sjællandske togpendlere, som nu i flere måneder mister deres morgenafgange, til transport-, bygnings- og boligministeren
1868006_0002.png
enkelt myldretidstog morgen og eftermiddag på Nordvestbanen. DSB regner
med at have genetableret næsten 85 pct. af det omfang af siddepladser, der
normalt er til rådighed for passagererne på de to strækninger, efter påske.
Derudover vil der fortsat være aflysninger på tre af de normalt fem pendlerlyn
mellem København og Aarhus. Pendlerlyn-afgangene er aflyst for at frigive
materiel til kørsel på Nordvestbanen og Sydbanen.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen