MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. marts 2018
2018-1441
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 27. februar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Claus Larsen-Jensen (S).
Spørgsmål nr. 439:
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at alle erhvervsdrivende lige-
stilles med hensyn til fragtpriser for transport til og fra Bornholm indenfor
rammerne af Folketingets tilskud til godstransporten?
Der henvises i forbindelse med spørgsmålet til, at da Folketinget indførte det
særlige godstransporttilskud for at sænke transportudgifterne for erhvervsdri-
vende for transport til og fra Bornholm, blev det modtaget særdeles positivt på
Bornholm, fordi det i større udstrækning ville ligestille Bornholm med andre
dele af landet på godstransportområdet. Der var samtidig den forventning, at
alle erhvervsdrivende, der har udgifter til transport til og fra Bornholm, ville få
gavn at tilskuddet. Nu 2�½ år efter er det imidlertid meget tydeligt, at der ikke
er en sådan ligestilling mellem erhvervsvirksomhederne. Det er tydeligt doku-
menteret i Center for Regional og Turismeforsknings analyse (”Analyse af ef-
fekterne af tilskud til fragtprisnedsættelse på de samfundsbegrundede ruter
til/fra Bornholm”, december 2016). Trods dokumentationen i analysen er der
ikke sket ændringer. Der er en stor skævhed. Store virksomheder får store be-
sparelser på fragten, og små virksomheder ingenting. Det har næppe været
intentionen i den politisk aftale.
Svar:
Ved
Aftale om en vækstpakke
fra juni 2014 blev der afsat midler til at reducere
færgegodspriserne til blandt andet Bornholm med 80 pct. (eksklusiv havneaf-
gifter). Intentionen med denne reduktion var at forbedre en af rammebetingel-
serne for erhvervslivet gennem lavere transportomkostninger. Den intention,
mener jeg, er opfyldt.
Aftalen er implementeret i forhold til Danske Færgers færgebetjening af Born-
holm. De reducerede priser er videreført i ministeriets kontrakt med Molslin-
jen, som overtager færgebetjeningen af Bornholm den 1. september 2018.