MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. marts 2018
2018-1186
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. februar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 427:
I forbindelse med indgåelse af kontrakt om bygning af en ny Storstrømsbro,
bedes ministeren oplyse, hvordan Vejdirektoratet har vurderet risikoen for
klager, hvis der indgås kontrakt med det italienske konsortium under ledelse af
Itinera. Der henvises til vedlagte bilag.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis bemærkes, at det omtalte bilag blev udarbejdet inden Vejdirek-
toratet fik oplysning om, at alle tre konsortieparter kunne underskrive kontrak-
ten, og at den ene konsortiepart – Condotte - kun vil få en ubetydelig ejerandel
af konsortiet.
Vejdirektoratet har ikke vurderet sandsynligheden for, hvorvidt der vil/ville
indkomme en klagesag, idet et sådant skøn ikke vil kunne begrundes sagligt.
Årsagen hertil er, at de øvrige bydende har ret til at klage.
Vejdirektoratet har derimod vurderet procesrisikoen i en eventuel klagesag.
Ved procesrisiko forstås risikoen for, at en evt. klagesag tabes.
Såfremt der skulle indgås en aftale med en uændret konsortiesammensætning
vurderede Vejdirektoratet sammen med Kammeradvokaten, at procesrisikoen
ville være minimal. Dette skyldtes blandt andet, at der ikke var indkommet
klager i ”stand-still”-perioden i oktober 2017, hvor Vejdirektoratet meddelte
tildeling af kontrakten, og at der ikke er sket en ændring i konsortiesammen-
sætningen fra prækvalifikation til kontraktunderskrivelse.
Såfremt der skulle indgås kontrakt med et konsortium uden virksomheden
Condotte, vurderede Vejdirektoratet sammen med Kammeradvokaten proces-
risikoen som værende højere, idet der er begrænset retspraksis på området.”