Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1864130_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2018
2018-1086
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. februar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 396:
Vil ministeren redegøre for, hvad de årlige samlede samfundsøkonomiske om-
kostninger er ved, at borgere og virksomhedernes medarbejdere holder i kø og
bliver forsinket af tæt trafik på det danske vejnet? Hvis det er muligt, bedes
ministeren desuden opgøre de samlede samfundsøkonomiske omkostninger
fordelt på regionsniveau.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Det er ikke muligt på baggrund af eksisterende data og viden om trafikken at
opgøre de årlige samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved trængsel,
herunder at præsentere disse på regionsniveau. Vejdirektoratet er imidlertid
ved at undersøge mulighederne for at udarbejde en sådan opgørelse af de sam-
fundsøkonomiske omkostninger ved trængsel for hele landet.
Den seneste opgørelse af det samfundsøkonomiske tab på grund af trængsel er
fra en COWI’s analyse, ”Trængselsindikatorer fra Hovedstadsområdet”, der
blev udarbejdet for Transportministeriet i 2012, I analysen opgøres det sam-
fundsøkonomiske tab som følge af trængsel på kommune- og statsveje i Hoved-
stadsområdet til 8,5 mia. kr. i 2010.
På landsplan er trafikken steget med 26 pct. på motorvejene og 5 pct. på det
øvrige vejnet siden 2010. Det har øget trængslen i såvel Hovedstadsområdet
som i resten af landet. Vejdirektoratets opgørelse af belastningsgrader på stats-
vejnettet fra publikationen ”Statsvejnettet 2017” viser, at størstedelen af
trængslen på statsvejene kan henføres til Hovedstadsområdet, Vestfyn og i Øst-
jylland. Hvad angår trængsel på kommuneveje, viser tidligere analyser, at det
typisk er de største byer, der er præget af trængsel.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen