MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. oktober 2017
2017-5694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 39:
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdskraftens mobilitet, når de fulde
takstnedsættelser på 25 pct. over Storebælt er gennemført?
Svar:
Den 18. september 2014 offentliggjorde Transportministeriet en analyse af
Storebæltsforbindelsens samfundsøkonomiske effekter.
Analysen ’Ex post sam-
fundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen’
blev udarbejdet for Trans-
portministeriet og Sund & Bælt Holding A/S af konsulentfirmaerne Incentive
og Tetraplan. Analysen blev oversendt til Folketingets Transportudvalg den 19.
september 2014.
Det fremgår af analysen, at Storebæltsforbindelsen over en periode på 50 år
giver det danske samfund en gevinst på 379 mia. kr. (nutidsværdi i 2014). Det
svarer til et samfundsøkonomisk afkast på 14 procent.
Herudover blev effekten af arbejdskraftens øgede mobilitet, de såkaldte agglo-
merationseffekter, opgjort til 32 mia. kr. (nutidsværdi i 2014). Sund & Bælt
Holding A/S oplyser, at en takstnedsættelse på 25 pct. vil øge denne effekt. Det
er dog ikke umiddelbart muligt at beregne den øgede effekt af en takstnedsæt-
telse uden at igangsætte et større analysearbejde.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen