MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2018
2018-1041
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. februar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 384:
Ministeren bedes for motorvejsstrækning fra Hårup til den vestlige side af
Funder Kirkeby på Silkeborgmotorvejen skematisk redegøre for, hvor støjen er
højere, lavere og hvor den rammer det forudsagte støjniveau i VVM-
undersøgelserne i rapport 303, 333 og eventuelt andre relevante VVM-
rapporter.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Resultaterne af støjkortlægningen angivet i VVM-redegørelsen er ikke direkte
sammenlignelige med resultater af kortlægninger foretaget efter anlægslovens
vedtagelse, idet det er to forskellige metoder, der er blevet anvendt til at opgøre
støjen.
Støjberegningerne i VVM-redegørelserne for kombilinjen (Rapport nr. 303,
2006) og den supplerende VVM-redegørelse om det forbedrede kombilinjepro-
jekt (Rapport 333, 2008) er i overensstemmelse med daværende praksis og
anvisninger fra Miljøstyrelsen, baseret på den såkaldte Nordiske Beregnings-
model for Vejtrafikstøj fra 1996 (NBV96), og opgjort ved hjælp af støjindikato-
ren L
Aeq,24h
, der opgør støjen som et gennemsnit over et døgn.
Beregninger af støjen fra veje i Danmark skal i dag, ifølge Miljøstyrelsens vej-
ledninger, udføres efter den fælles nordiske beregningsmetode NORD2000. Da
NORD2000-modellen var under implementering samtidig med, at VVM-
redegørelsen blev udarbejdet i 2008, blev det i forbindelse med vedtagelsen af
anlægsloven besluttet, at Vejdirektoratet senere skulle anvende NORD2000-
modellen til at beregne støjen fra motorvejen.
På samme tidspunkt for implementeringen af NORD2000-beregningsmodel-
len, introducerede Miljøstyrelsen en ny fælleseuropæisk støjindikator, L
den
, der
er en sammenvejning af støj i tidsperioderne, dag, aften og nat over et helt år,