Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. marts 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 380 alm. del stillet af udvalget den 9. fe-
bruar 2018 efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål:
Molslinjens eget busselskab, Kombardo-Expressen, kører mellem Kø-
benhavn og Aarhus via færgeruten Aarhus-Odden. Molslinjen er sam-
tidig det eneste færgeselskab, der sejler på den pågældende færgerute.
Kan Molslinjens busselskab på den baggrund ikke opnå en urimelig
fordel i forhold til andre busselskaber ved at skrue færgetaksterne op
for bustransport? Hvordan har prisudviklingen været for disse takster
6-12 måneder forud for lancering af Kombardo-Expressen?
Svar:
Molslinjens eget busselskab, Kombardo-Expressen, kan potentielt ha-
ve en konkurrencemæssig fordel, hvis Kombardo-Expressen i kraft af
sin koncernforbindelse til Molslinjen opnår mere favorable vilkår end
konkurrerende busselskaber. Fordelen kommer i så fald også Molslin-
jen til gode.
Til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en uretmæssig fordel, har
jeg anmodet om bemærkninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, som bemærker følgende:
”For at Molslinjens, herunder Kombardo-Expressens,
adfærd kan ud-
gøre en ulovlig adfærd i henhold til konkurrencereglerne, skal der væ-
re tale om et såkaldt misbrug af dominerende stilling. En virksomhed
kan siges at have en dominerende stilling, når den har en økonomisk
magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en
effektiv konkurrence på markedet.
En virksomhed kan ulovligt misbruge sin dominerende stilling i strid
med konkurrencelovgivningen, fx ved at opkræve urimeligt høje priser
for virksomhedens ydelser eller ved at tilbyde priser, der er lavere end
virksomhedens omkostninger, for dermed at ekskludere konkurrenter-
ne på det samme marked.
Hvis Molslinjen har en dominerende stilling på markedet, vil virksom-
heden således i teorien kunne misbruge den dominerende stilling ved
enten at opkræve urimeligt høje takster for færgeoverfarten eller ved at
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk