MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. februar 2018
2018-808
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 30. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 354:
Hvad er ministerens holdning til pendlernes situation i Østdanmark, hvor DSB
har måttet sætte 33 ME-lokomotiver ud af drift som følge af mistanke om be-
gyndende revnedannelse på hjulaksler?
Svar:
Jeg finder det stærkt utilfredsstillende, at ME-lokomotiverne i øjeblikket er
taget ud af drift, og at DSB dermed er nødsaget til at aflyse en række togafgan-
ge, og at der er afgange med begrænset kapacitet i togene. Omvendt er jeg enig i
DSB’s beslutning, når der er sikkerhedsmæssige forhold som følge af begyn-
dende revnedannelser på ME-lokomotivernes hjulaksler, som tilsiger dette.
I forhold til at løse den helt aktuelle trafikale situation på kort sig, noterer jeg
mig, jf. mit svar på spørgsmål nr. 355, TRU (alm. del), at DSB har valgt en tra-
fikal løsning, som i videst muligt omfang har til formål at fastholde stabilitet og
høj punktlighed, og at der er begrænsede ændringer i den trafikale betjening.
På længere sigt er jeg tilfreds med, at DSB i øjeblikket i gang med at forberede
indkøb af nyt materiel, som skal erstatte DSB’s aldrende dieselflåde. I første
omgang får DSB leveret et antal nye el-lokomotiver, som skal erstatte ME-
lokomotiverne i den sjællandske regionaltrafik. Derudover har et bredt flertal i
Folketinget netop givet DSB grønt lys til at gå videre med udbud af nye eltog,
som både skal anvendes i fjern- og regionaltrafikken som erstatning for DSB’s
IC3-, IR4- og IC4-togsæt.
Der er således flere initiativer i gang for at afhjælpe den uholdbare materielsi-
tuation, som i øjeblikket påvirker togdriften til stor gene for de mange passage-
rer.