TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om, hvilken eller hvilke myndigheder, der fører tilsyn med, at udlændinge begrænses i køb af sommerhuse, samt hvordan tilsynet gennemføres og hvorledes myndighederne samarbejder for at sikre et effektivt tilsyn, til justitsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-0032/41-0037

645947

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 351 (Alm. del), som Folketin-

gets Transport-, Bygnings-, og Boligudvalg har stillet til justitsministeren

den 30. januar 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-

Andersen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om, hvilken eller hvilke myndigheder, der fører tilsyn med, at udlændinge begrænses i køb af sommerhuse, samt hvordan tilsynet gennemføres og hvorledes myndighederne samarbejder for at sikre et effektivt tilsyn, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 351 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og

Boligudvalg:

”Den danske sommerhusregel, der begrænser udlændinge i at

købe sommerhuse i Danmark, fylder meget i den offentlige de-

bat og indgår i regeringsgrundlaget. Ministeren bedes oplyse,

hvilken eller hvilke myndigheder, der fører tilsyn med, at ud-

lændinge begrænses i køb af sommerhuse, hvordan tilsynet gen-

nemføres og hvorledes myndighederne samarbejder for at sikre

et effektivt tilsyn. I den forbindelse bedes ministeren forklare,

hvorfor der ikke laves en opgørelse over sommerhuse i Dan-

mark, der er ejet af personer, der ikke er danske statsborgere,

eller af virksomheder der ikke har hjemsted i Danmark, hvis det

er tilfældet. Ministeren bedes indhente informationer fra andre

ministerier om nødvendigt.”

Svar:

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i

Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum

af i alt 5 år, kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve fast ejendom her

i landet.

Erhvervelsesloven indeholder nærmere regler om sagsbehandlingen i for-

bindelse med ansøgninger til Justitsministeriet om tilladelse til at erhverve

fast ejendom i Danmark.

Efter erhvervelseslovens § 3 skal tilladelse til erhvervelse af endelig ad-

komst på fast ejendom søges inden 6 måneder fra overdragelsens tidspunkt,

medmindre ejendommen forinden er overgået til en anden ejer.

Erhververen skal ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhver-

velse af fast ejendom, hvis erhververen ikke har bopæl i Danmark eller af-

giver erklæring på tro og love om, at vedkommende tidligere har haft bopæl

her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, forevise tilladelse fra Justitsministeriet,

jf. erhvervelseslovens § 6. Hvis Justitsministeriets tilladelse ikke forevises,

sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningslovens §

15, jf. § 16, en frist for erhververen til at fremskaffe tilladelsen.

Endvidere følger det af erhvervelseslovens § 6, stk. 2, at dokumentet afvises,

hvis dokumentet anmeldes til tinglysning efter 6-månedersfristen, medmin-

dre det samtidig oplyses, at ansøgning rettidigt er indsendt til justitsministe-

ren, i hvilket tilfælde der fastsættes en frist i overensstemmelse med lovens

§ 6, stk. 1.

Efter erhvervelseslovens § 8, 1. pkt., meddeler justitsministeren ejeren på-

læg om at afhænde ejendommen inden en af ministeren fastsat frist på

mindst 6 måneder og højst et år, hvis tilladelse til erhvervelse af fast ejen-

dom nægtes eller bortfalder, jf. lovens § 5, eller ansøgning om tilladelse ikke

indgives.

Det følger endelig af erhvervelseslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den, der

undlader inden den foreskrevne frist at indgive ansøgning om Justitsmini-

steriets tilladelse til erhvervelse af fast ejendom, straffes med bøde. Efter

bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., straffes på samme måde overtrædelse af et

meddelt pålæg om afhændelse efter lovens § 8, 1. pkt. Efter bestemmelsens

stk. 3 sker påtale efter påbud af Justitsministeriet.

Der er ikke i øvrigt fastsat bestemmelser om tilsyn efter erhvervelsesloven.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 25. januar 2018 af

spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og Bo-

ligudvalg, har Justitsministeriet alene oplysninger, der relaterer sig til

Justitsministeriets sagsbehandling. Det vil sige oplysninger om antallet af

ansøgninger efter erhvervelsesloven og antallet af tilladelser og afslag på at

købe sekundærbolig i Danmark.

Det skyldes bl.a., at Justitsministeriet alene skal inddrages i de sager, hvor

Justitsministeriets tilladelse til ejendomserhvervelsen er nødvendig. I til-

fælde, hvor ansøgeren opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1,

vil Justitsministeriet således ikke skulle ansøges om tilladelse. Tilsvarende

vil der ikke skulle ansøges om tilladelse, hvis erhververen af en helårsbolig

er statsborger i et EU- eller EØS-land og omfattet af erhvervelsesbekendt-

gørelsens regler om bl.a. ejendomme, der skal tjene som fornøden helårsbo-

lig for erhververen, eller hvor erhvervelsen er en forudsætning for at udøve

selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser.

Oplysninger om, hvorvidt personer, der har fået tilladelse til at købe fast

ejendom, udnytter tilladelsen, og oplysninger om, hvorvidt en sådan ejen-

dom efterfølgende sælges igen, indgår ikke i Justitsministeriets sagsbehand-

ling.

Justitsministeriet udarbejder årligt en opgørelse over, hvor mange personer

der har fået tilladelse henholdsvis afslag på ansøgning om køb af sekundær-

bolig i Danmark. Der henvises i den forbindelse til de samtidige besvarelser

af spørgsmål nr. 350 (Alm. del) og spørgsmål nr. 352 (Alm. del) fra Folke-

tingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.