MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. februar 2018
2018-741
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 347:
Ministeren bedes fremsende en opdateret oversigt over knudepunktlighede ved
Køge Bugt sammenholdt med det samlede S-togsnet. Oversigten ønskes opgjort
fra maj 2016 og frem til de nyeste tilgængelige tal i lighed med opgørelsen i svar
på TRU alm. del spørgsmål 250 (folketingssamlingen 2016-17).
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”DSB har tidligere ydet bidrag til TRU alm. del 250, hvor DSB har kommente-
ret på punktligheden på Køge Bugt-banen i 2016. Køge Bugt-banen er stræk-
ningen mellem Køge st. og Dybbølsbro st.
Generelt er punktligheden i 2017 på Køge Bugt-banen forbedret sammenlignet
med 2016. Udrulningen af det nye signalsystem CBTC på S-togsstrækningen
mellem Hillerød og Jægersborg har fortsat i 2017 haft en afsmittende effekt på
Køge Bugt-banen, da linje E kører på hele strækningen mellem Køge og Hille-
rød. Påvirkningen fra CBTC-relaterede hændelser er dog mindre end i 2016.
Den samlede kundepunktlighed for hele S-banen er lavere i 2017 sammenlignet
med 2016, hvilket også har påvirket Køge Bugt-banen. Dette skyldes blandt
andet en stor stigning i sikringsfejl på det gamle sikringsanlæg samt forskellige
forsinkende effekter af mange og store infrastrukturprojekter på S-banen. An-
dre udfordringer med infrastrukturen, som problemer med spor og kørestrøm
samt eksterne forhold som personpåkørsler og hærværk, har også i høj grad
påvirket kundepunktligheden på S-banen i 2017.
Af tabel 1 fremgår kundepunktlighed for Køge Bugt-banen, kundepunktlighed
for hele S-banen og operatørpunktlighed for hele S-banen.