MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. april 2018
2018-740
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr.344:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken type dokumentation (bevismateriale)
politiet i Frankrig, Tyskland og Belgien hovedsageligt bruger for at dokumente-
re, at en lastbilchauffør har overtrådt køre- og hviletidsreglerne. Herunder be-
des ministeren redegøre for, hvordan politiet i disse lande dokumenterer, hvil-
ken type hviletid (11 timer kontra 45 timer) der er tale om, når politiet skal be-
vise, hvilken type køre- og hviletidsovertrædelse der er tale om.
Svar:
Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål er der rettet henvendelse til de fran-
ske, tyske og belgiske myndigheder.
Frankrig
Det franske transportministerium oplyser, at de kontrollerende myndigheder
har bevisbyrden for, at chaufføren har tilbragt sit regulære ugentlige hvil i fø-
rerhuset. Der kræves derfor intet bevis fra føreren, men hvis føreren tilveje-
bringer beviserne af egen drift, kan de indgå i sagen, i det omfang det findes
relevant.
Det franske transportministerium oplyser desuden, at konstatering af overtræ-
delsen ”på stedet” udgør tilstrækkeligt og nødvendigt bevis for overtrædelsen.
Herudover oplyser det franske transportministerium, at beviser indsamlet ved
vejkontrol, herunder gentagne konstateringer af afholdelse af det regulære
ugentlige hvil i førerhuset, kan udgøre beviser i sager om virksomheders mang-
lende overholdelse af forpligtelsen til at tilrettelægge arbejdet på en sådan må-
de, at chaufførerne kan afholde det regulære ugentlige hvil uden for køretøjet.
Beviser indsamlet ved vejkontrol kan give anledning til yderligere undersøgel-
ser ved virksomheden.
Tyskland