MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2018
2018-713
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 339:
Giver oplysningerne fra Sverige anledning til, at ministeren vil gribe til konkret
handling for at forhindre, at der sker fortsat ulige konkurrence mellem inter-
netbutikker i Kina og internetbutikker i Danmark som Coolshop i Nordjylland,
jf. artiklen ”Løsning klar på ulige konkurrence fra Kina” bragt den 20. januar
2018 i Nordjyske Stiftstidende Aalborg?
Svar:
Som spørgeren måske vil erindre, har der i Danmark under den tidligere Helle
Thorning Schmidt regering været en sag, hvor den oprindelige plan var at ind-
føre importmoms på alle magasiner, tidsskrifter og lignende fra lande uden for
EU (lovforslag L 12, FT 2011-2012). Dette medførte imidlertid kritik, dels fordi
der blev pålagt moms, dels fordi Post Danmark – i lighed med andre distribu-
tører - tager et gebyr i størrelsesordenen 160 kr. for at opkræve momsen. Lov-
forslaget blev udskudt. Det var således ikke en enkel sag at løse.
Jeg er orienteret om, at den i artiklen beskrevne ordning i Sverige er iværksat
fra og med den 1. marts 2018. Det er min opfattelse, at vi skal have undersøgt
mulighederne for, om man i Danmark kan gøre det samme som i Sverige, dvs.
at opkræve moms og gebyr af alle vareforsendelser fra 3. lande, herunder fra
Kina. Mit ministerium er derfor i dialog med Skatteministeriet herom.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen