MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. februar 2018
2018-707
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 338:
Agter ministeren – i lyset af de problemer, der er opstået i forhold til buddene
på bygningen af Storstrømsbroen - at ændre kriterierne eller proceduren i for-
bindelse med prækvalifikation af tilbudsgivere på anlægsarbejder for om muligt
at tage problemerne i opløbet?
Svar:
Det fremgår af Kammeradvokatens notat vedr. Storstrømsbroen af 10. januar
2018, at Vejdirektoratet har handlet i overensstemmelse med udbudsreglerne.
Vejdirektoratet har årligt over 150 udbud. Det vil i praksis variere, hvilke mar-
keder udbuddene henvender sig til. Derfor må det bero på en konkret vurde-
ring fra udbud til udbud, hvilke mindstekrav der stilles til de bydende i forbin-
delse med prækvalifikationen. Vejdirektoratet erfaringsudveksler løbende med
andre indenlandske bygherrer om kravene i forbindelse med prækvalifikation.
Det bemærkes, at det nu er ca. 3 år siden, at Vejdirektoratet udsendte udbuds-
bekendtgørelsen, og at dette er en ekstraordinær lang tidshorisont i et udbud.
Man kan ikke gardere sig imod, at der efter så lang tid opstår uforudsete for-
hold. Dette skete også i forbindelse med Banedanmarks udbud af en entreprise
på København-Ringsted-projektet, hvor E. Pihl og Søn A/S pludselig gik kon-
kurs.
Det er vigtigt, at kravene, der stilles i udbud, er markedskonforme. Jeg har til-
lid til, at Vejdirektoratet vurderer dette sagligt fra udbud til udbud.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen