TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om ministeren vil oversende evalueringen af ændringerne i lejeloven som følge af forliget mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. fra 2014, til transport-, bygning- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

tbst.dk

Notat

BO00299-00021

20-12-2017

Evaluering af lejelovsændringerne

Lejelovsforliget

Ved forlig af 11. juni 2014 aftalte den daværende regering (S og RV)

og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten at gennemføre et

samlet initiativ med det formål at forenkle og modernisere lejelovgiv-

ningen. Af forliget fremgår, at initiativet skal gennemføres i følgende

tre tempi:

1. Konkrete lejelovsændringer

2. Evaluering af nærmere bestemte forhold

3. Sammenskrivning af lejelov og boligreguleringslov

1. Konkrete lovændringer

Det fremgår af forligsteksten, at der skal udarbejdes lovforslag om

følgende ændringer:



Obligatorisk ind- og fraflytningssyn

Normalistandsættelse ved fraflytning

Vedligeholdelsesreglerne forenkles og moderniseres

Reglerne om varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser

og beboerrepræsentationens kompetence forenkles og moder-

niseres

Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler

Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udleje-

re af enkelte ejer- og andelsboliger

Nye muligheder for nettoprisindeksregulering af lejen.

Nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje

Trappeleje erstattes af mulighed for nettoprisindeksregulering

af lejen.

Adgang for udlejere af ejer- eller andelsbolig til at opsige lejer

med 1 års varsel, hvis udlejer selv skal benytte boligen.

Enslydende bestemmelser i de to love sammenskrives, så de

kun fremgår af én lov.

Sommerhuse undtages fra lejelovgivningen



Side 1 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om ministeren vil oversende evalueringen af ændringerne i lejeloven som følge af forliget mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. fra 2014, til transport-, bygning- og boligministeren

Lovforslag om ovennævnte blev fremsat af den daværende minister

for by-, bolig- og landdistrikter den 17. december 2014. Lovændrin-

gen blev vedtaget som lov nr. 310 af 30. marts 2015 og trådte i kraft

1. juli 2015.

2. Evaluering af nærmere bestemte forhold

Det fremgår af forliget, at følgende temaer skal inddrages i evaluerin-

gen:

1. Indførelse af obligatoriske ind- og fraflytningssyn.

Det skal vurderes, om ordningen har medført et fald i antallet af sager

om istandsættelse ved fraflytning.

2. Begrænsning af aftaler om nyistandsættelse ved fraflytning.

Det skal undersøges, om begrænsningen af mulighederne for at aftale

nyistandsættelse har begrænset de store flytteregninger, som ses i

dag. Det skal endvidere vurderes, om begrænsningen har medført en

forringelse af vedligeholdelsesstandarden.

3. Ophævelse af ordningen med afsætning til forbedring i uregulerede

kommuner.

Det skal undersøges, hvorledes afviklingen af ordningen forløber, her-

under i hvilken takt der udføres forbedringer i ejendommene, som er

en betingelse for udbetaling.

4. Initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden i huslejenæv-

nenes afgørelser.

Det skal undersøges, om de initiativer, som iværksættes med henblik

på at øge gennemsigtigheden omkring huslejenævnenes afgørelser, er

tilstrækkelige, og om initiativerne med henblik på at styrke husleje-

nævnenes afgørelser, bruges af huslejenævnene.

5. Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler.

Ministeriet vil drøfte med Domstolsstyrelsen, hvilke muligheder der er

for at belyse udviklingen i antallet af sager om overtrædelse af dusør-

reglen.

6. Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af

enkelte ejer- eller andelsboliger.

Det skal undersøges, om ændringen medfører en øget anvendelse af

muligheden for forhåndsgodkendelse og om ændringen har medført

øget ventetid i sagsbehandlingen hos huslejenævnene.

7. Adgang for udlejere af en ejer- eller andelsbolig til at opsige lejer

med 1 års varsel, hvis udlejer selv skal benytte boligen.

Side 2 (22)

Det skal undersøges, om ordningen fører til utilsigtet brug, herunder

om udlejere, som ikke er omfattet af ordningen, forsøger at gøre brug

af den med henblik på at spekulere i at frigøre ejerlejligheder for leje-

re for at sælge.

8. Vedligeholdelsesplaner for udlejede andelslejligheder.

Det skal undersøges, om der opstår problemer i forbindelse med an-

delsboligforeningers overholdelse af kravet om vedligeholdelsesplan i

forbindelse med udlejede boliger.

9. Undersøgelse af grundlaget for fastsættelse af kapitalafkastet for

ejendomme, opført før 1973.

Det skal undersøges, hvordan der kan skabes et bedre tilgængeligt

grundlag for ejendomsvurderingerne ved 15. alm. vurdering, og i gi-

vet fald vil Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter være indstillet

på at skabe bedre oplysning herom.

10. Undersøgelse af omfanget af hoteludlejning.

Der gennemføres en undersøgelse af omfanget af problemer med ud-

lejning af helårsboliger som hotellejligheder i de kommuner, hvor reg-

lerne i boligreguleringslovens kapitel VII finder anvendelse.

Resultatet af evalueringen

Ad 1. Indførelse af obligatoriske ind- og fraflytningssyn

Det skal vurderes om, ordningen har medført et fald i antallet af sager

om istandsættelse ved fraflytning.

Iværksatte initiativer:

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har igennem sit samarbejde med GI

om hjemmesiden Huslejenævn.dk adgang til huslejenævnenes indbe-

retning af oplysninger om sager. Huslejenævn.dk er en database,

hvortil huslejenævnene indberetter en række forskellige oplysninger

om de afgørelser, som nævnene træffer, herunder hvilken lov samt

paragraf afgørelsen er afsagt i henhold til. Styrelsen har på baggrund

af disse data udarbejdet statistik, og analyseret tendenserne heri.

Evaluering:

Efter lejelovens § 9, stk. 2-4, skal den professionelle udlejer – dvs.

udlejere der udlejer mere end én beboelseslejlighed – afholde indflyt-

ningssyn, indkalde den indflyttende lejer hertil og udarbejde en ind-

flytningsrapport. På samme måde skal den professionelle udlejer af-

holde fraflytningssyn, indkalde lejeren hertil og udarbejde en fraflyt-

ningsrapport. Formålet er at fastlægge beboelseslejlighedens stand

ved indflytningen og igen ved fraflytningen. Dette skal medvirke til at

Side 3 (22)

begrænse konflikter vedrørende det lejedes stand og herved istand-

sættelseskravet, der kan gøres gældende imod lejeren i forbindelse

med lejerens fraflytning.

Bestemmelserne om indflytningssyn finder anvendelse for lejeaftaler

indgået den 1. juli 2015 og senere, mens bestemmelserne om fraflyt-

ningssyn finder anvendelse for fraflytninger den 1. juli 2015 og heref-

ter.

Huslejenævnssager vedrørende istandsættelse

ved fraflytning

140

120

100

okt-15

jul-13

jul-14

jul-15

jul-16

okt-13

okt-14

okt-16

jan-13

jan-14

jan-15

jan-16

apr-13

apr-14

apr-15

apr-16

jan-17

Figur 1 – Baseret på data fra Huslejenævn.dk

Som det fremgår af figur 1 er antallet af indbringelser af sager om

istandsættelse faldet i perioden fra januar 2013 til juli 2014. Herefter

stiger antallet til et forholdsvist højt niveau fra juli 2014 frem til no-

vember 2015, hvorefter udviklingen ses at stagnere.

Styrelsen har ikke nærmere kendskab til årsagerne til denne udvik-

ling. Erfaringerne fra tidligere større lovændringer har imidlertid væ-

ret, at fremsættelse af lovforslag (i dette tilfælde L 97 fra 2014) sæt-

ter øget fokus på de områder, som er centrale i lovændringen. I dette

lovforslag var

istandsættelsen ved fraflytning

et af omdrejningspunk-

terne og har antageligt gjort lejere såvel som udlejere mere opmærk-

somme på dette område. Dette forhold vurderes at være en nærlig-

gende forklaring på den midlertidige stigning i antallet af sager om

istandsættelse ved fraflytning.

Fra januar 2017 og frem sker der et stort fald i antallet af indbragte

sager. Dette kan dog skyldes, at dataudtrækket ikke medtager sager,

hvor der ikke endnu er afsagt en afgørelse. Sager under behandling er

således ikke medtaget, selvom de er indbragt. En endelig konklusion

på effekten af indførelse af ind- og fraflytningssyn kan endnu ikke

Side 4 (22)

apr-17

jul-17

drages. Dette vurderes især at hænge sammen med, at den oven-

nævnte tendens i sig selv har medført, at antallet af sager om istand-

sættelse ved fraflytning stadig er højere end før juli 2014. Samtidig

indeholder indberetningerne fra huslejenævnene ikke oplysning om,

hvornår lejeaftalen i de konkrete sager er indgået. Dette medfører, at

det ikke er muligt at konstatere, hvor stort et antal af de sager, som

er indbragt efter juli 2015, der har været omfattet af de nye regler om

obligatoriske ind- og fraflytningssyn. Antallet af sager, der ikke er om-

fattet af disse regler, må antages at udgøre en stor, men faldende an-

del fra juli 2015 i takt med, at der sker genudlejning, hvorefter de ny

regler finder anvendelse.

Det er Styrelsens vurdering, at en evaluering af effekten af indførslen

af ind- og fraflytningssyn på antallet af sager vedrørende istandsæt-

telse ved fraflytning ikke allerede 2 år efter reglernes indførelse giver

et retvisende billede.

For at gennemføre en tilbundsgående, retvisende evaluering må det

forudsættes, at antallet af sager indbragt for huslejenævnene finder

et normalt leje. Ligeledes må det forudsættes, at de sager om istand-

sættelse ved fraflytning, der vedrører lejeaftaler, som er indgået efter

lovændringen og dermed omfattet af reglerne om obligatoriske ind-

og fraflytningssyn kan isoleres. På det foreliggende grundlag anses

der ikke at være grundlag for en ændring af bestemmelserne.

Ad 2. Begrænsning af aftaler om nyistandsættelse ved fraflyt-

ning

Det skal undersøges, om begrænsningen af mulighederne for at aftale

nyistandsættelse har begrænset de store flytteregninger, som ses i

dag. Det skal endvidere vurderes, om begrænsningen har medført en

forringelse af vedligeholdelsesstandarden.

Iværksatte initiativer

Tre ændringer af lejeloven fra 2015 er især væsentlige for istandsæt-

telsesregninger og vedligeholdelsesstandard i forbindelse med lejers

fraflytning af lejemålet. For det første er muligheden for at aftale ny-

istandsættelse blevet afskaffet, hvilket har medført, at der kun er én

”istandsættelsesmodel”, nemlig normal istandsættelse. For det andet

er ind- og fraflytningssyn blevet obligatorisk, og der er indført den

sanktion, at udlejeren ikke kan kræve istandsættelse uden afholdelse

af ind- og fraflytningssyn. For det tredje er den indvendige og udven-

dige vedligeholdelsespligt blevet udtømmende defineret.

Ændringerne er en del af de ændringer, som trådte i kraft den 1. juli

2015, og omfatter som udgangspunkt alle lejeaftaler, som indgås her-

efter.

Side 5 (22)

Denne del af evalueringen er gennemført af

Rambøll Management

Consultion

for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Grundejernes In-

vesteringsfond (GI) i fællesskab.

Evalueringen består af to delanalyser, som er præsenteret samlet i

rapporten ”Evaluering af ændringer af Lejelovens bestemmelser om

istandsættelse. Rapportens vigtigste konklusioner gennemgås neden-

for.

Evaluering

De vigtigste resultater fra rapportens resumé:

Evaluering af vedligeholdelsesstandarder

•

”De indsamlede data viser ikke

betydelige

forskelle mellem

besigtigelser af nyistandsatte og normal istandsatte leje-

mål. Således ligger besigtigelserne af nyistandsatte lejemål

og størstedelen af besigtigede normal istandsatte lejemål

mellem

nyistandsat

fremstår nyistandsat”.

Med ud-

gangspunkt i det tilgængelige datagrundlag er der indikati-

oner for, at ændringer af lejelovens bestemmelser om

istandsættelse har haft en betydning for vedligeholdelses-

standarden. ”Der er således indikationer af, at vedligehol-

delsesstandarden er blevet lidt forringet ved afskaffelse af

muligheden for at aftale nyistandsættelse”. Det er imidler-

tid vigtigt at understrege, at det spinkle datagrundlag gør,

at det ”ikke er muligt at sige noget generelt om, hvorvidt

afskaffelsen af nyistandsættelse har medført ændringer i

vedligeholdelsesstandarden”.

Evaluering af flytteregninger

•

”Evalueringen peger på, at ændringen af lejeloven har

medført et fald i de samlede istandsættelsesudgifter. Der-

med tyder evalueringen på, at der er istandsættelsesudgif-

ter, der reduceres, når man går fra nyistandsættelse til

normal istandsættelse. Det har imidlertid på baggrund af

de tilgængelige data ikke været muligt at opdele faldet på

hhv. udlejere og lejere”.

Der er tale om en reduktion i de samlede gennemsnitlige

istandsættelsesudgifter på omkring 40 pct., og både de la-

ve og høje udgifter til istandsættelse er blevet reduceret.

Det bemærkes om begge delundersøgelser, at evalueringsperioden

har strakt sig over en relativ kort tidshorisont. Det betyder, at data-

grundlaget har været begrænset, og at konklusionerne skal ses i det

lys.

Side 6 (22)

På basis af de ovenfor citerede delundersøgelser vurderer Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, at der kan udledes følgende konklusion i

forhold til de gennemførte ændringer af lejelovgivningen:

At ændringen af lejelovens bestemmelser om istandsættelse har haft

den tilsigtede effekt.

Denne vurdering baseres på, at der er registreret et markant fald i

istandsættelsesomkostningerne uden, at der er registreret et (tilsva-

rende) fald i standarden.

Evalueringen peger således på, at:

1. Istandsættelsesomkostningerne i forbindelse med fraflytning er re-

duceret væsentligt – hvilket gælder såvel de relativt høje, som de lave

omkostninger.

2. Det har samtidigt kunnet konstateres, at lejelovsændringerne ikke

har medført en tilsvarende forringelse af vedligeholdelsestilstanden.

Ad 3. Ophævelse af ordningen med afsætning af beløb til for-

bedringer i uregulerede kommuner

Det skal undersøges, hvorledes afviklingen af ordningen forløber, her-

under i hvilken takt der udføres forbedringer i ejendommene, som be-

tingelse for udbetaling.

Iværksatte initiativer:

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har fra GI kvartalsvist modtaget rap-

porter om indestående på de positive konti samt udestående de på

negative konti. Styrelsen har på denne baggrund kunnet lave en op-

gørelse over udviklingen heri.

Styrelsen er bekendt med flere forhold, der påvirker disse datas vali-

ditet. GI oplyser bl.a., at når en positiv konto går i nul, vil et eventuelt

overforbrug figurere som et udestående på en negativ konti, indtil det

manuelt rettes hos GI, hvilket ikke har været gjort ved de kvartalsvise

rapporter. Rapporterne antages generelt at være forskudt rent tids-

mæssigt, som følge af at fristerne for udlejers pligt til at indberette

udløber 6 måneder efter årets udløb.

Evaluering:

Afviklingsordningen for § 63 a-konti er fastsat i § 5, stk. 3, i lov nr.

310 af 30. marts 2015. Ordningen indebærer, at indestående beløb på

kontoen udbetales efter reglerne i dagældende kapitel X A, og at der

ikke kan varsles forbedringsforhøjelse i ejendomme med en § 63 a-

konto, før indestående beløb på § 63 a-kontoen er udbetalt. Bestem-

Side 7 (22)

melsen fastsætter ligeledes, at for konti med negativ saldo fortsætter

udlejeren med at opkræve beløb efter dagældende §§ 63 a og 63 b,

indtil kontoen er udlignet.

Afviklingen forløber således forskelligt, afhængigt af, om kontoen er

positiv eller negativ. Er en konto positiv, afhænger afviklingen af, om

udlejer udfører forbedringsarbejder. Teoretisk kan positive konti altså

eksistere i evig tid. For at tilskynde udlejere til at udføre forbedringer

for kontoens indestående, er udlejerne afskåret fra at varsle forbed-

ringsforhøjelser, indtil kontoens indestående er udbetalt. Dette vil an-

tageligvis medføre en fremskyndelse af afviklingen.

Er kontoen derimod negativ afhænger afviklingen af opkrævningerne

efter dagældende §§ 63 a og 63 b. Det er efter disse bestemmelser

ikke op til udlejer at bestemme tempoet for kontoens afvikling, da

dette vil ske i et fast tempo efterhånden, som beløbene indbetales via

huslejen.

Positive konti:

Positiv saldo

kr.100.000.000,00

kr.80.000.000,00

kr.60.000.000,00

kr.40.000.000,00

kr.20.000.000,00

kr.-

kr.(20.000.000,00)

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Positiv saldo

Lineær (Positiv saldo)

Positive konti

1500

1000

500

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

-500

-1000

Positive konti

Lineær (Positive konti)

Side 8 (22)

Ovenstående figurer viser udviklingen i henholdsvis samlet positiv sal-

do samt antal positive konti fra 2015 til 2017. Tallene er opgjort i juli i

deres respektive år.

Antager man at afviklingen sker lineært, vil kontiene, som det fremgår

af figurerne, være afviklet imellem 2022 og 2025. Det begrænsede

datagrundlag samt førnævnte tidsforskydning indebærer dog, at op-

gørelsen er behæftet med nogen usikkerhed.

Negative konti:

Negativ saldo

kr.50.000.000,00

kr.-

kr.(50.000.000,00)

kr.(100.000.000,00)

kr.(150.000.000,00)

kr.(200.000.000,00)

kr.(250.000.000,00)

kr.(300.000.000,00)

Negativ saldo

Lineær (Negativ saldo)

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

Negative Konti

1200

1000

800

600

400

200

-200

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

Negative Konti

Lineær (Negative Konti)

Ovenstående figurer viser udviklingen i henholdsvis samlet negativ

saldo samt antal negative konti fra 2015 til 2017. Tallene er opgjort i

juli i deres respektive år.

Antager man, at afviklingen sker lineært, vil disse, som det fremgår af

figurerne, være afviklet imellem 2035 og 2038. Det begrænsede da-

tagrundlag gør dog denne antagelse noget usikker, ligesom førnævnte

tidsforskydning også gør sig gældende her.

Side 9 (22)

Det må antages, at afviklingen af de negative konti er mere fremskre-

den, end ovenstående figurer viser, da disse efter GI's oplysning, som

følge af at positive konti ’går i nul’, fejlagtigt indeholder overforbrug

som udestående, indtil dette af GI rettes manuelt. Denne manuelle

tilretning er ikke sket i de modtagne opgørelser. Omfanget af dette

kendes ikke præcist, men Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer

dog, at dette ikke vil påvirke afviklingen væsentligt.

Overordnet kan altså konkluderes, at det antageligvis er de positive

konti, der afvikles først, da udlejere har incitament til at få brugt inde-

stående, for derved atter at kunne varsle forbedringsforhøjelser. De

negative konti vil antageligvis afvikles langsommere, da der ikke er

mulighed for udlejer til at fremskynde denne proces.

Grundejernes Investeringsfond fører kontrol med afviklingen i henhold

til bindingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 632 af 15. juni 2006).

Dette indebærer en kontrol med, at ejeren sender en opgørelse over

hensættelser til kontoen, afholdte forbedringsudgifter, som kan debi-

teres på kontoen herunder arbejdets art og omfang, ligesom opgørel-

sen skal indeholde en erklæring fra ejendommens ejer om, at beboer-

repræsentanterne eller samtlige lejere af beboelseslejligheder har

modtaget underretning om de afholdte udgifter. Medsender ejeren ik-

ke en sådan erklæring, skal forbedringsudgifterne være attesteret af

en registreret eller statsautoriseret revisor, en advokat eller Kommu-

nernes Revisionsafdeling.

GI udfører stikprøvekontrol af de nævnte indberetninger og kan hertil

forlange indsendelse af dokumentation for de afholdte udgifter.

Sker den for ejeren pligtige indbetaling ikke, skal GI efter fristens ud-

løb sørge for at indbetalingen inddrives. GI sender årligt en opgørelse

til Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen.

Ad 4.Initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden i

huslejenævnenes afgørelser.

Det skal undersøges, om de initiativer, som iværksættes med henblik

på at øge gennemsigtigheden omkring huslejenævnenes afgørelser, er

tilstrækkelige, og om initiativerne med henblik på at styrke husleje-

nævnenes afgørelser, bruges af huslejenævnene.

Iværksatte initiativer:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i samarbejde med GI hjemmesi-

den Huslejenævn.dk, hvorpå huslejenævnene kan offentliggøre afgø-

relser af principiel karakter og ajourføre sig med principielle afgørelser

fra de andre huslejenævn. Det daværende Udlændinge-, Integrations-

og Boligministerium tog initiativ til i samarbejde med Husleje- og Be-

Side 10 (22)

boerklagenævnsforeningen og Københavns kommune at udarbejde i

alt 20 skabeloner til brug for huslejenævnsafgørelser, som skal hjælpe

med bl.a. at ensarte afgørelserne og sikre, at afgørelserne indeholder

fornøden information til at give læseren et godt indblik i de forhold,

der ligger til grund for afgørelsen. Skabelonerne blev gjort tilgængeli-

ge på huslejenævn.dk for huslejenævnene fra november 2016.

At skabelonerne er tilgængelige på huslejenævn.dk, blev der oplyst

om på foreningens Huslejenævnskonference i 2017, ligesom det er

annonceret på Huslejenævn.dk, hvor huslejenævnene bliver gjort be-

kendt med skabelonerne, når de pligtmæssigt indberetter oplysninger

om deres afgørelser.

Evaluering:

Evalueringen foretages delvist ud fra data, som Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsen har modtaget fra Grundejernes Investeringsfond vedrø-

rende antal besøg på skabelonsiden på Huslejenævn.dk, samt de en-

kelte skabeloners side. Disse data er dog kun tilgængelige fra april

2017 til og med oktober 2017, hvilket begrænser deres anvendelig-

hed, idet skabelonerne blev gjort tilgængelige på huslejenævn.dk i

november 2016.

Skabelonerne på Huslejenævn.dk er opbygget således, at man først

kommer til en side for alle skabeloner. Herefter kan man gå ned på

sider for de specifikke skabeloner. I perioden fra april 2017 til og med

oktober 2017 var der 205 sidevisninger på den overordnede skabelon-

side og samlet 214 sidevisninger fordelt på alle de specifikke skabe-

lonsider. Henset til at der er cirka 80 huslejenævn, må dette siges at

være et forholdsvist lavt niveau af sidevisninger.

Det skal dog bemærkes, at skabelonerne er udformet således, at de

egner sig til at blive hentet ned på computeren og benyttet derfra.

Det er altså ikke nødvendigt for huslejenævnene at besøge skabelon-

siden, hver gang en skabelon ønskes benyttet. Det kan ikke udeluk-

kes, at huslejenævnene ved offentliggørelsen af skabelonerne hentede

disse ned, og dette er årsagen til det lave antal sidevisninger på ska-

belonsiden efterfølgende. Der kan dog ikke konkluderes endeligt ved-

rørende dette, da den fornødne data ikke er tilgængelig.

En egentlig vurdering af i hvilket omfang, nævnene benytter de udar-

bejdede skabeloner og, om der er sket en kvalitativ fremgang som

følge heraf, vil forudsætte, at der gennemføres en nærmere undersø-

gelse fx i form af en spørgeskemaundersøgelse, når skabelonerne har

været i brug i nogen tid.

Det kan således ikke på nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket om-

fang de mindre huslejenævn benytter sig af skabelonerne. Trafik-

Bygge- og Boligstyrelsen kan dog konstatere, at de afgørelser, der

løbende bliver offentliggjort på huslejenævn.dk, i stort omfang følger

Side 11 (22)

skabelonerne med hensyn til indhold og udformning. Dette kan hænge

sammen med, at skabelonerne er udformet på grundlag af afgørelser

fra Københavns huslejenævn, som i vidt omfang har været brugt af

andre nævn som paradigme.

Ad 5. Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler

Ministeriet vil drøfte med Domstolsstyrelsen, hvilke muligheder der er

for at belyse udviklingen i antallet af sager om overtrædelse af dusør-

reglen.

Evaluering

Dette evalueringspunkt er bortfaldet, idet politiet nu indberetter til

Grundejernes Investeringsfond (GI). Informationerne kan derfor ind-

hentes fra GI.

Ved lovændringen blev overtrædelse af dusørreglen samtidig med

manglende efterlevelse af en eller flere huslejenævnsafgørelser inden-

for en periode på 2 år gjort til begrundelse for ved dom at frakende en

udlejer retten til at administrere udlejningsejendomme.

Grundejernes Investeringsfond registrerer disse overtrædelse med

henblik på at kunne påse, om der er grundlag for at rejse sag om ret-

tighedsfrakendelse. Til brug herfor indberetter politiet til GI om sager

vedrørende overtrædelse af dusørbestemmelsen.

Ad 6. Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for

udlejere af enkelte ejer- eller andelsboliger

Det skal undersøges, om ændringen medfører en øget anvendelse af

muligheden for forhåndsgodkendelse, og om ændringen har medført

øget ventetid hos huslejenævnene.

Iværksatte initiativer:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har igennem sit samarbejde med

Grundejernes Investeringsfond om hjemmesiden Huslejenævn.dk ad-

gang til huslejenævnenes indberetninger af sager. Huslejenævn.dk er

en database, hvortil landets huslejenævn skal indberette oplysninger

om de afgørelser, som nævnet træffer, herunder hvilken lov samt pa-

ragraf afgørelsen er afsagt i henhold til. Styrelsen har på baggrund af

disse data udarbejdet statistik og analyseret tendenserne for derved

at udlede, hvorvidt ændringen har medført en større anvendelse af

muligheden for forhåndsgodkendelse, og om ændringen har medført

øget ventetid hos huslejenævnene.

Evaluering:

Side 12 (22)

Efter lejelovens § 59 a, stk. 4, kan en ejer af en ejerbolig eller en an-

delshaver i en andelsboligforening få forhåndsgodkendt den leje, der

lovligt vil kunne opkræves, inden denne træffer beslutning om at leje

ud. For at få denne forhåndsgodkendelse, må ejeren ikke eje andre

udlejede ejerboliger, ligesom andelshaveren ikke må have brugsret til

andre udlejede andelsboliger. Formålet er at gøre det lettere for de

ikke-professionelle udlejere at fastsætte lejen til det lovlige niveau og

derved undgå, at udlejeren oplever en senere lejenedsættelse som

følge af, at huslejen var fastsat for højt ved udlejningen.

Gebyret for en sådan forhåndsgodkendelse var før lovændringen

3.500 kr., hvilket formentlig gjorde, at forhåndsgodkendelse kun i be-

grænset omfang blev indhentet. Det blev derfor besluttet at nedsætte

gebyret fra de 3.500 kr. til 500 kr. Formålet var at gøre det mere at-

traktiv for de ikke-professionelle udlejere at indhente en forhåndsgod-

kendelse og derved undgå at udlejeren ved en senere sag får nedsat

lejen. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2015.

Forhåndsgodkendelser for udlejere af enkelte ejer-

eller andelsboliger

aug-13

aug-14

aug-15

aug-16

feb-17

okt-13

jun-14

okt-14

okt-15

okt-16

Figur 1 – Forhåndsgodkendelser efter § 59 d/59 a, stk. 4.

Figur 1 viser antallet af indbringelser af sager om forhåndsgodkendel-

ser fordelt på måneder i perioden. Som det fremgår, ses en kraftig

stigning efterfulgt af et tilsvarende fald i det samlede antal ansøgnin-

ger om forhåndsgodkendelse efter § 59 a, stk. 4, fra juli 2015 til og

med august 2017. Hvor der fra april 2012 til og med juni 2015 samlet

blev indberettet oplysninger om 44 indbringelser af forhåndsgodken-

delsessager efter § 59 d til Huslejenævn.dk, blev der fra juli 2015 til

og med august 2017 indberettet 262 sager om forhåndsgodkendelse

efter § 59 a, stk. 4. Dette tal antages reelt at være højere, da de

nærmere oplysninger om sagen, herunder hvilke bestemmelser sagen

vedrører, først indberettes til Huslejenævn.dk, når der er truffet afgø-

Side 13 (22)

aug-17

feb-14

feb-15

feb-16

jun-13

jun-15

jun-16

apr-13

apr-14

apr-15

apr-16

dec-13

dec-14

dec-15

dec-16

apr-17

jun-17

relse. På tidspunktet for dataudtrækket var der således antageligvis

stadig sager om forhåndsgodkendelse under behandling.

Det kan på grundlag af ovenstående konkluderes, at det reducerede

gebyr i væsentlig grad har øget anvendelsen af muligheden for at ind-

hente forhåndsgodkendelse.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 44 indberettede sager

fra før juli 2015 var 38 dage. Ser man på forhåndsgodkendelser efter

§ 59 a, stk. 4 for perioden efter 1. juli 2015, har disse 172 sager gen-

nemsnitlig haft en sagsbehandlingstid på 49 dage.

Der er altså isoleret set sket en forøgelse af sagsbehandlingstiden på

forhåndsgodkendelse for udlejere af enkelte ejer- eller andelsboliger

på 29 procent.

Ser man på forhåndsgodkendelser generelt, var der inklusive de 44

ovennævnte, indberettet 58 sager om forhåndsgodkendelse før juli

2015. Disse havde en gennemsnitlig behandlingstid på 70 dage. Fra

juli 2015 og frem til og med august 2017 var der samlet set, indberet-

tet 262 sager, som havde en gennemsnitlig behandlingstid på 75 da-

ge.

Overordnet set er ventetiden for forhåndsgodkendelser generelt altså

blot øget med 7 procent.

Styrelsen kan på denne baggrund konkludere, at den indførte ordning

om billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af

enkelte ejer- eller andelsboliger har medført en ønsket stigning i an-

vendelsen af muligheden for forhåndsgodkendelse. Dette har forven-

teligt medført en mindre stigning i sagsbehandlingstiden.

Ad 7. Adgang for udlejere af en ejer- eller andelsbolig til at op-

sige lejer med 1 års varsel, hvis udlejer selv skal benytte boli-

gen.

Det skal undersøges, om ordningen fører til utilsigtet brug, herunder

om udlejere, som ikke er omfattet af ordningen, forsøger at gøre brug

af den med henblik på at spekulere i at frigøre ejerlejligheder for leje-

re for at sælge.

Iværksatte initiativer:

Lejernes Landsorganisation (LLO) har via deres lokalafdelinger under-

søgt, om der siden lovens ikrafttræden har forekommet tvivlsomme

opsigelser i henhold til den nye opsigelsesmulighed og har afrapporte-

ret halvårligt. Den samlede afrapportering er sket pr. 1. juli 2017.

Der findes ingen offentligt tilgængelig registrering af antallet af priva-

te udlejeres opsigelser af lejere eller begrundelsen for den enkelte op-

Side 14 (22)

sigelse, herunder om den praktiske anvendelse af lejelovens § 82, lit-

ra c. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har på den baggrund vurderet,

at oplysninger om udlejeres eventuelle misbrug af bestemmelsen

bedst vil kunne fremskaffes via LLO og deres lokalafdelingers kend-

skab til konkrete sager om opsigelse i henhold til denne bestemmelse.

Evaluering:

Efter lejelovens § 82, litra c, kan en udlejer opsige lejeforhold om en

ejerbolig eller en andelsbolig, hvis ejeren eller andelshaveren selv ag-

ter at bebo lejligheden. Reglen gælder dog kun for ejere af ejerboliger

eller ejere af andele i andelsboligforeninger, der ejede den pågælden-

de lejlighed eller andel på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse, og

som på tidspunktet for opsigelsen ikke ejer andre udlejede ejerboliger

eller andelsboliger.

Bestemmelsen finder alene anvendelse på lejeaftaler, der indgås efter

den 1. juli 2015.

LLO har på den baggrund sammenfattende oplyst, at de i perioden

siden lovændringerne trådte i kraft, kun har kendskab til et enkelt til-

fælde af den type opsigelser. Der findes dog ikke at være belæg for,

at der i dette tilfælde var tale om uretmæssig brug af bestemmelsen.

Det bemærkes, at den yderst beskedne anvendelse af bestemmelsen

kan hænge sammen med, at bestemmelsen kun har været i kraft i en

meget kort periode.

LLO peger endvidere som forklaring på den manglende brug af be-

stemmelsen på, at de omfattede udlejere formentlig kun i begrænset

omfang er opmærksomme på, at der findes en sådan bestemmelse.

Bestemmelsen kan alene benyttes af enkeltudlejere og ikke af profes-

sionelle udlejere. Det må antages, at denne gruppe af udlejere er re-

lativt længere om at tilegne sig viden om ny lovgivning.

LLO udtrykker på den baggrund forventning om, at man i fremtiden vil

se flere opsigelser i medfør af bestemmelsen.

Det vurderes på den baggrund, at der ikke er grundlag for ændre be-

stemmelsen.

Ad 8. Vedligeholdelsesplaner for udlejede andelslejligheder

Det skal undersøges, om der opstår problemer i forbindelse med an-

delsboligforeningers overholdelse af kravet om vedligeholdelsesplan i

forbindelse med udlejede boliger.

Iværksatte initiativer

Med lovændringen blev der indført krav om, at alle udlejere af private

udlejningsejendomme med omkostningsbestemt husleje, skal udar-

Side 15 (22)

bejde rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner, som skal opdateres

hvert år. Formålet med ordningen er at sikre den mest hensigtsmæs-

sige vedligeholdelse af store ejendomme i regulerede kommuner.

Samtidig blev den hidtil gældende bestemmelse om, at udlejeren

hvert år skal indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af

ejendommens bygninger m.v. og på et efterfølgende møde drøfte og

fastlægge en vedligeholdelsesplan for ejendommen, ophævet.

Den nye ordning om udarbejdelse af rullende 10-årige vedligeholdel-

sesplaner er således en udvidelse af den hidtil gældende ordning.

Evalueringen er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Erhvervs-

styrelsen og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).

Andelsboligforeninger omfattet af § 18 a i boligreguleringsloven

Andelsboligforeninger beliggende i kommuner, hvor boligregulerings-

lovens kapitel II-IV finder anvendelse, som pr. 1. januar 1995 eller på

tidspunktet for foreningens stiftelse efter denne dato har flere end 6

udlejede boliger i ejendommen, er omfattet af boligreguleringslovens

§ 18 a om udarbejdelse af rullende vedligeholdelsesplaner for de udle-

jede boliger. Bestemmelsen vedrører alene lejeforhold, hvor andelsbo-

ligforeningen er udlejer, og ikke den enkelte andelshavers eventuelle

udlejning af andelshaverens andelsbolig.

Nærmere regler findes i bekendtgørelse om vedligeholdelsesplaner for

private udlejningsejendomme samt vejledning om vedligeholdelses-

planer i private udlejningsejendomme. Herefter skal udlejeren hvert

år inden den 1. juli revidere vedligeholdelsesplanen. Vedligeholdelses-

planen skal indeholde en angivelse af de større vedligeholdelsesarbej-

der, der er nødvendige for, at ejendommen er i forsvarlig stand, tids-

punkter for vedligeholdelsesarbejdernes udførelse samt et overslag

over de udgifter, der er nødvendige for at efterleve planen.

Da de nævnte krav til vedligeholdelsesplanen efter boligreguleringslo-

vens § 18 a vedrører ejendommens grundlæggende vedligeholdelses-

stand, vil disse i praksis kun være opfyldt, såfremt vedligeholdelses-

planen omfatter hele ejendommen. Andelsboligforeningen vil være

omfattet af boligreguleringslovens § 18 a indtil den sidste udlejede

bolig har skiftet status til andelsbolig.

Data om andelsboligforeningers udlejning af boliger

Erhvervsstyrelsen, som er ressortmyndighed for andelsboliglovgivnin-

gen, har til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen oplyst, at data om an-

delsboligforeningers udlejning af boliger bygger på indberetninger fra

andelsboligforeninger og kreditinstitutter til Erhvervsstyrelsens system

vedrørende nøgleoplysningsskemaet for andelsboligforeninger kaldet

Andelsboliginfo.dk. Data er pr. maj 2017.

Side 16 (22)

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at andelsboligforeningerne ikke har pligt

til at indberette oplysninger, før foreningen har gennemført det første

salg af en bolig efter reglernes ikrafttræden d. 1. januar 2014. Det er

derfor ikke nødvendigvis alle andelsboligforeninger, der på nuværende

tidspunkt har indberettet oplysninger om antallet af udlejede boliger.

Pr. maj 2017 havde 6.441 andelsboligforeninger indberettet oplysnin-

ger om fordelingen af foreningens boliger mellem boliger udlejet af

andelsboligforeningen og andelsboliger, hvilket svarer til 73 procent af

de omkring 8.500 andelsboligforeninger, som er registreret i Andels-

boliginfo.dk pr. maj 2017.

Ud fra de ovenstående forudsætninger findes pr. 1. maj 2017 i alt

6.205 andelsboligforeninger, der udlejer 6 eller færre boliger, mens

kun 236 andelsboligforeninger svarende til 2,7 pct. af det samlede an-

tal registrerede andelsboligforeninger udlejer flere end 6 boliger. Det

er ikke muligt på baggrund af eksisterende data at opgøre antallet pr.

1. januar 1995.

Evaluering

Erhvervsstyrelsen og ABF har til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen op-

lyst, at de ikke har kendskab til problemer med overholdelse af kravet

om udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner som følge af reglerne i bo-

ligreguleringslovens § 18 a. På baggrund af Erhvervsstyrelsens og

ABF’s erfaringer og henset til, at antallet andelsboligforeninger, som

udlejer flere end 6 boliger, ligger under tre procent af det samlede an-

tal andelsboligforeninger, vurderes det, at reglerne i boligregulerings-

lovens § 18 a, ikke udgør et problem for andelsboligforeningerne.

Lovforslag om vedligeholdelsesplaner i andelsboligforeninger

På baggrund af en række sager om nødlidende andelsboligforeninger

nedsatte regeringen i februar 2017 en arbejdsgruppe om ansvarlig

drift af andelsboligforeninger. Arbejdsgruppen, som bestod af repræ-

sentanter fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Finans-

Danmark og Erhvervsministeriet, havde til opgave at komme med an-

befalinger til, hvordan der fremadrettet kan sikres at skabe et solidt

grundlag for en sund og stabil andelsboligsektor.

Arbejdsgruppen afleverede sine anbefalinger ultimo maj 2017. En af

anbefalingerne er, at der indføres lovkrav i andelsboligloven om, at en

andelsboligforening ved stiftelse skal udarbejde en vedligeholdelses-

plan, der skal opdateres løbende, minimum hvert femte år og ved re-

vision række minimum 15 år frem.

Erhvervsstyrelsen har udmøntet anbefalingen i et lovforslag, som er

sendt i høring den 6. december 2017.

Heraf fremgår, at de foreslåede regler om vedligeholdelsesplaner ikke

skal finde anvendelse i ejendomme, som på tidspunktet for stiftelsen

Side 17 (22)

af foreningen allerede er omfattet af boligreguleringslovens § 18 a om

udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner. De nye regler om vedligehol-

delsesplaner i andelsboligloven finder således først anvendelse på for-

eningens ejendom, når ejendommen ikke længere er omfattet af bo-

ligreguleringslovens § 18 a.

Ad 9. Undersøgelse af grundlaget for fastsættelse af kapitalaf-

kastet for ejendomme, opført før 1973.

Det skal undersøges, hvordan der kan skabes et bedre tilgængeligt

grundlag for ejendomsvurderingerne ved 15. alm. vurdering, og i gi-

vet fald vil Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter være indstillet

på at skabe bedre oplysning herom.

Iværksatte initiativer

Adgang til oplysninger om den 15. almindelige vurdering fra 1. april

1973 har en central betydning i forhold til lejefastsættelse efter reg-

lerne om omkostningsbestemt husleje. Efter reglerne opgøres udleje-

rens afkast som hovedregel som 7 pct. af ejendomsværdien ved 15.

almindelige vurdering. Kommunerne beslutter selv, om kommunen

skal være reguleret, og der kan således ske skift i en kommunes sta-

tus. Sådanne statusskift sker dog meget sjældent.

Det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter har i 2015

iværksat en undersøgelse af omfanget af kommuner, der ikke har ad-

gang til oplysninger om den 15. almindelige vurdering fra 1. april

1973 for private udlejningsboliger. Samtlige kommuner blev således

spurgt om, de har adgang til og på anmodning udleverer dokumenta-

tion for konkrete ejendommes ejendomsværdi i henhold til den 15.

almindelige vurdering, eller om materialet kan fremskaffes efter an-

modning.

Evaluering

Nedenfor er vist hovedresultaterne af denne forespørgsel herunder set

i forhold til bestanden af egentlige private udlejningsejendomme med

mindst 7 boliger opført før 1974 (opgjort primo 2016).

Tabel 1. Omfanget af kommuner, der i 2016 har/eller ikke har adgang

til oplysninger om den 15. almindelige vurdering for konkrete ejen-

domme set i forhold til den aktuelle bestand af private udlejnings-

ejendomme med mindst 7 boliger (opført før 1974)

Fuld

afgang

Antal kommuner

Delvis Ingen

adgang adgang

----- antal -----

86,7

I alt

Fuld

Delvis Ingen

afgang adgang adgang

----- pct. -----

12,2

1,0

100

I alt

Pct.

Side 18 (22)

- Regulerede kommuner

- Uregulerede kommuner

Antal private udlejningsejen-

domme med mindst 7 boliger

opført før 1974

- Regulerede kommuner

- Uregulerede kommuner

Antal boliger

87,3

84,2

12,7

10,5

5,2

100

8.938

8.645

293

145.518

142.190

3.328

203

161

9.141

8.687

454

97,8

99,5

64,5

98,4

99,7

62,1

2,2

0,5

35,5

1,6

0,3

37,9

100

2.429 147.947

398 142.588

2.031

5.359

- Regulerede kommuner

- Uregulerede kommuner

1) Omfanget af boliger i private udlejningsejendomme omfatter

egentlige

private udlej-

ningsejendomme med mindst 7 boliger opført før 1974 (opgjort primo 2016) dvs. ekskl.

private udlejende boliger beliggende i ejerlejligheder.

Det fremgår af oversigten, at der aktuelt er 85 kommuner, der har

fuld adgang til oplysning om ejendomsværdi i henhold til den 15. al-

mindelige vurdering for ejendomme beliggende i kommunen. For de

resterende 13 kommuner har 12 delvis adgang (fx ejendomme belig-

gende i områder i nogle af de ”gamle” kommuner før kommunalre-

formen i 2007). Der er kun 1 kommune (Ringkøbing-Skjern) som har

oplyst, at de ikke har adgang til ejendommenes ejendomsværdi i hen-

hold til den 15. almindelige vurdering for ejendomme i kommunen.

Omfanget af private udlejningsejendomme med mindst 7 boliger, der

er taget i brug før 1974, hvor kommunerne ikke umiddelbart har ad-

gang til ejendomsværdien fra 1. april 1973, skønnes på baggrund af

kommunernes indberetninger at udgøre godt 200 ejendomme med i

alt godt 2.400 boliger. Langt hovedparten (80 pct.) af disse ejen-

domme er beliggende i uregulerede kommuner, dvs. hvor reglerne om

omkostningsbestemt husleje ikke gælder. Der er tale om 3 kommuner

(Herning, Mariager Fjord og Ringkøbing-Skjern

jf. tabel 2)

og godt

160 ejendomme med i alt godt 2.000 boliger.

For regulerede kommuner er der tale om omkring godt 40 ejendomme

med knap 400 boliger, hvor kommunerne ikke umiddelbart ifølge ind-

beretningerne har adgang til ejendomsværdien fra 1. april 1973. Det

svarer til under �½ pct. af bestanden af private udlejede boliger opført

før 1974 beliggende i ejendomme med mindst 7 boliger i regulerede

kommuner.

På baggrund af undersøgelsen vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sen, at der ikke er behov for, at der skabes bedre adgang til ejen-

dommes ejendomsværdi i henhold til den 15. almindelige vurdering.

Boks. 1. Den 15. almindelige vurdering fra 1. april 1973 og lejefast-

sættelse efter reglerne om omkostningsbestemt husleje

Adgang til oplysninger om den 15. almindelige vurdering fra 1. april 1973 har

Side 19 (22)

en meget central betydning i forhold til lejefastsættelse efter reglerne om

omkostningsbestemt husleje. Efter reglerne opgøres udlejerens afkast som

hovedregel som 7 % af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering.

Ejendomsværdien ved den 15. alm. vurdering er i de fleste tilfælde kendt af

den enkelte ejendoms ejer eller administrator, da den siden 1975 har været

nødvendig ifm. huslejeberegningen. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor

det er af stor betydning for udlejeren, at kunne indhente dokumentation for

ejendomsværdien hos beliggenhedskommunen fx i tilfælde, hvor ejeren ikke

fra den tidligere ejer har fået udleveret denne dokumentation.

Reglerne gælder umiddelbart for private udlejningsejendomme med 7 eller

flere beboelseslejligheder beliggende i kommuner, hvor boligreguleringsloven

er gældende. For såkaldte småejendomme, som er ejendomme med færre

end 7 beboelseslejligheder i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gæl-

dende, kan det også være vigtigt at have adgang til disse oplysninger, hvis

udlejeren skal give oplysninger om ejendommens driftsbudget i forbindelse

med en sag om lejefastsættelse ved huslejenævnet.

Kommunerne beslutter som bekendt selv, om boligreguleringsloven skal væ-

re gældende i kommunen. Det kan derfor også være af afgørende betydning,

at der er adgang til oplysning om den 15. almindelige vurdering, hvis en ure-

guleret kommune på et tidspunkt beslutter at indføre boligreguleringsloven. I

så fald forudsætter en lovlig lejefastsættelse, at udlejeren kan oplyse om

størrelsen af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering.

SKAT bemyndigede ved meddelelse af 2. december 2002 til de regionale

told- og skattemyndigheder de lokale told- og skatteregioner til at indgå en

aftale med kommunerne om arkivering af vurderingsoplysningerne. Mindste-

kravet til kommunernes arkivering er, at vurderingsfortegnelser til og med

17. almindelige vurdering skal opbevares i de enkelte kommuner.

Det er således kommunernes ansvar, at der er adgang til oplysninger om

ejendomsvurderinger for beboelsesejendomme fra den 15. almindelige vur-

dering fra 1. april 1973.

Tabel 2. De 13 kommuner, som har oplyst at de ikke/ eller kun delvis

har adgang til oplysninger om den 15. almindelige vurdering

Antal i alt

Kommuner

Egedal

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Sønderborg

Ejendomme

Boliger

326

563

834

Har

adgang

Adgang til oplysninger

Har

ikke

adgang

Ledøje-Smørum

Glamsbjerg

Broby

Augustenborg,

Nordborg og

Sydals

Grimstrup sogn

Delvis

adgang

Skøn for manglende

oplysninger

Boliger

Ejendomme

Regulerings-

forhold

Esbjerg

238

3.544

Side 20 (22)

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Silkeborg

Aalborg

102

123

802

150

619

1.576

1.358

9.540

Herning

1.268

(del af Helle

kommune)

Vejen og Rød-

ding

Rødekro og

Lundtoft

”Har adgang til de fleste”

Gjern

Mangler gl.

kommuner

(ekskl. Aalborg)

Herning

Adgang

til:

Aulum-

Haderup,

Trehøje

Aaskov

104

1.230

Ringkøbing-

Skjern

Mariagerfjord

238

708

Hobro

238

563

Ad 10. Undersøgelse af omfanget af hoteludlejning

Der gennemføres en undersøgelse af omfanget af problemer med ud-

lejning af helårsboliger som hotellejligheder i de kommuner, hvor reg-

lerne i boligreguleringslovens kapitel VII finder anvendelse.

Indledningsvist bemærkes, at ved hoteludlejning forstås sædvanligvis

hel eller delvis udlejning af beboelseslejlighederne i en ejendom til ho-

tellignende formål, dvs. fortrinsvis på korttidsbasis. Problemstillingen

vedrørende hoteludlejning er ikke identisk med udlejning, som airbnb

og lignende portaler formidler, men har dog på en række områder

sammenfald hermed. Udlejning via disse portaler er typisk udlejning

af den enkelte ejerlejlighedsejers, andelshavers eller lejers lejlighed,

mens hoteludlejning er betegnelsen for en ejendomsejers udlejning af

lejlighederne i ejendommen til fortrinsvis korterevarende formål, her-

under dag-til-dag udlejning.

Iværksatte initiativer

Problemstillingen er søgt belyst ved at rette henvendelse til de 5

kommuner, hvor problemstillingen må forventes at være mest frem-

herskende: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Kommunerne er bedt om at redegøre for, om de har oplevet proble-

mer med denne form for udlejning og i givet fald, hvorledes de har

forholdt sig til problemet.

Evaluering

Side 21 (22)

Københavns Kommune har oplyst, at den påser benyttelse af helårs-

boliger til midlertidige formål i strid med reglerne om benyttelse af

boliger i boligreguleringslovens kapitel 7 i kommunen. Kontrollen sker

fortrinsvis ved samkøring af registre. Kommunen påpeger i den for-

bindelse, at der fremadrettet kan være hjemmelsproblemer med hen-

syn til denne samkøring.

Endvidere påpeges, at de kontrolmuligheder, som er til rådighed for

kommunen i forhold til at konstatere overtrædelser af boligregule-

ringslovens regler om forbud imod benyttelse af helårsboligboliger til

andre formål uden samtykke fra kommunalbestyrelsen, efter kommu-

nens opfattelse ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv kontrol.

Frederiksberg Kommune har oplyst, at det politisk er besluttet at in-

tensivere kontrollen med, om helårsboliger benyttes til andre formål. I

de tilfælde, hvor der konstateres manglende folkeregistertilmelding,

påberåber kommunen sig reglerne i boligreguleringsloven med henblik

på at sikre, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse.

Kommunen er af den opfattelse, at det for nybyggeris vedkommende,

hvor boligerne endnu ikke er taget i brug til helårsbeboelse og derfor

ikke er omfattet af bopælspligt, med hjemmel i lokalplaner, som ud-

lægger området til helårsbeboelse, kan hindres, at nyopførte boliger

anvendes til hoteludlejning.

Frederiksberg har ikke påpeget konkrete problemer i forhold til kontrol

med reglernes overholdelse og har ikke foreslået ændringer af de

gældende regler, herunder om kontrol og sanktionering.

Aarhus Kommune anser hoteludlejning af beboelseslejligheder som en

erhvervsanvendelse, der kræver tilladelse efter boligreguleringsloven.

Kommunen anfører, at kontrolmulighederne er meget dårlige, såfremt

kommunen modtager ukorrekte oplysninger eller slet ingen.

Odense Kommune og Aalborg Kommune har ikke oplyst, at de har

problemer med hoteludlejning af beboelseslejligheder.

3. Sammenskrivning af lejelov og boligreguleringslov mv

Det indgår i aftalen, at der i sammenskrivningen medtages de even-

tuelle ændringer, der foreslås som resultat af evalueringen. Herudover

lægger aftalen alene op til, at der er tale om en teknisk sammenskriv-

ning, som ikke ændrer balancen i den gældende retsstilling.

På grundlag af den gennemførte evaluering jf. ovenfor, er der ikke

foreslået ændringer af de gennemførte lovændringer på nuværende

tidspunkt.

Side 22 (22)