MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. februar 2018
2018-745
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 23. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Udvalget.
Spørgsmål nr. 328:
Hvad er årsagen til, at hastighedsgrænsen er nedsat fra 80 km/t. til 60 km/t.
på Tølløsevej mellem Tølløse og Ugerløse efter, at der er lavet ny cykelsti på
samme strækning, som må formodes at forbedre trafiksikkerheden?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet om nedsættelse af hastighedsgrænsen på vej-
strækningen på Tølløsevej mellem Tølløse og Ugerløse for Vejdirektoratet. Vej-
direktoratet har oplyst, at den pågældende vej ikke er en statsvej, men en
kommunevej tilhørende Holbæk Kommune, som dermed er vejmyndighed for
den pågældende vejstrækning. Spørgsmålet vedrørende overvejelser i forbin-
delse med en hastighedsnedsættelse på strækningen må derfor rettes til kom-
munen.
De nærmere regler for fastsættelse af lokale hastighedsbegrænsninger fremgår
af bekendtgørelse nr. 1486 af 13. december 2017 om lokale hastighedsgrænser
(hastighedsbekendtgørelsen).
Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med at udarbejde en vejledning til ha-
stighedsbekendtgørelsen, der blandt andet nærmere skal vejlede politiet og
kommunerne om, i hvilke situationer hastigheden kan sættes op og ned i hen-
hold til bekendtgørelsens regler. I denne forbindelse vil der blive vejledt om
betydningen af f.eks. cykelstier og andre færdselssikkerhedsmæssige tiltag, som
vil kunne have en indflydelse på fastsættelsen af en højere eller lavere hastig-
hedsgrænse. Vejdirektoratet forventer at kunne udsende vejledningen i løbet af
foråret.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen