MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2018
2018-604
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 321:
I notatet ”Langtidsbudget pr. marts 2017”, jf. bilag til svar på TRU alm. del –
spørgsmål 145, skriver By & Havn følgende: ”Konstruktionen indebærer, at
selskabet skal sælge ejendomme blot for at undgå en gældsforøgelse. Selskabet
kan med andre ord få væsentligt større økonomiske frihedsgrader på det tids-
punkt, hvor den løbende driftsindtjening kan dække de finansielle omkostnin-
ger netto.” Er ministeren enig i, at By & Havn altså bliver nødt til at sælge ejen-
domme hurtigt fra, hvis de skal opnå de frihedsgrader, som er positiv for drif-
ten? I forlængelse heraf, bedes ministeren svare på, om der ikke er en risiko for,
at By & Havn går på kompromis med betingelser – som for eksempel krav til
byliv og bæredygtighed – for at få den højeste pris, og dermed opnå flere fri-
hedsgrader på kort sigt? Og kan ministeren ikke frygte, at denne mangel på
frihedsgrader sætter By & Havn i en ugunstig forhandlingsposition overfor
eventuelle købere af grunde?
Svar:
By & Havn er ikke tvunget til at sælge byggeretter på tidspunkter og til vilkår,
der ikke er gunstige set på længere sigt. Således valgte selskabet ikke at sælge til
lavere priser under finanskrisen, men valgte i stedet at holde på byggeretterne,
til der igen kom gang i ejendomsmarkedet. Denne strategi har ejerne støttet op
om, og det har vist sig at være en fornuftig strategi. Det vil også være selskabets
tilgang i en evt. kommende lavkonjunktur.
Jeg er ikke bekymret for, om By & Havn går på kompromis med betingelser for
fx krav til byliv og bæredygtighed. By & Havn lægger i sit arbejde stor vægt på
såvel byliv som bæredygtighed. Eksempelvis kræver By & Havn i sine salgskon-
trakter DGNB certificering, som er en bæredygtig certificering af bygningerne.
By & Havn lægger endvidere vægt på modeller til fremme af butiksliv og kultur-
og fritidsudfoldelse.
Jeg kan desuden oplyse, at By & Havns virksomhed skal udøves inden for
rammerne af planlovgivningen.