MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2018
2018-604
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 320:
Er det korrekt forstået at By & Havn anvender en langsigtet realrente på 3 pct.,
mens Metroselskabet anvender en realrente på 3,5 pct., jf. bilag til svar på TRU
alm. del – spørgsmål 145? Og mener ministeren i så fald ikke, at den forudsatte
rente burde være den samme for de to selskaber?
Svar:
Ja, det er korrekt forstået, at By & Havn anvender en realrente på 3 pct. i sine
fremskrivninger. Metroselskabet anvender en realrente på 3,5 pct.
By & Havn og Metroselskabet er to selvstændige selskaber med meget forskelli-
ge opgaver og med forskellige forudsætninger for stiftelse og tilbagebetaling af
selskabernes gæld.
Der er derfor ikke noget krav om, at selskaberne skal operere med samme for-
udsætninger til fx renten i deres langtidsbudgetter.
By & Havn har på forespørgsel oplyst, at selskabet finder et renteniveau på 3
pct. realt som et passende forsigtigt niveau som basisforudsætning i selskabets
langtidsbudget, når selskabets nuværende gældsportefølje og den meget lange
tidshorisont tages i betragtning.
Metroselskabet har på forespørgsel tilsvarende oplyst, at selskaber finder et
renteniveau på 3,5 pct. realt som et passende forsigtigt niveau som basisforud-
sætning i selskabets langtidsbudget, når selskabets nuværende gældsportefølje,
hvoraf en stor del er renteafdækket, og den meget lange tidshorisont tages i
betragtning.
Supplerende kan det oplyses, at forrentningen af By & Havns gæld i de seneste
år har været lavere end 3 pct. Forrentningen af gælden i 2017 har fx været på
1,5 pct., svarende til en realrente på ca. 0,4 pct.