Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1848446_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. januar 2018
2018-532
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 18. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Spørgsmål nr. 315:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 18. januar 2018 om
gælden i Metroselskabet og By & Havn, jf. TRU alm. del – samrådsspørgsmål F
og G.
Svar:
Jeg vedlægger min tale fra samrådet den 18. januar 2018 vedr. samråds-
spørgsmål F. Det talte ord gælder.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at præcisere følgende:
Under samrådet fik jeg udtrykt mig uklart i forhold til det tidligere svar, jeg har
afgivet på TRU spm. 145 vedr. forudsætningerne for Metroselskabets gæld.
I mit svar på TRU spm. 145 (hvortil var bilagt langtidsbudgettet 2017 samt for-
udsætningerne herfor) fremgår det af oversigten, at hvis realrenten er 1 pct.
højere end forudsat (svarende til en realrente på 4,5 pct.), vil det betyde en
forlængelse af tilbagebetalingstiden af Metroselskabets gæld på 19 år.
Det er korrekt, som Josephine Fock nævnte under samrådet, at der i en forlæn-
gelse af tilbagebetalingstiden på 19 år er taget højde for, at renten på 2/3 af
selskabets gæld er låst fast.
En stigning i realrenten på 1 pct. skal således ses i forhold til den del af selska-
bets gæld (1/3), der er optaget til en variabel rente.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen