TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om gælden i Metroselskabet og By & Havn, til finansministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Samrådstale vedr. finansieringsmodeller for offentligt

byggeri og anlæg

19. januar 2018

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål G (til finansministeren)

Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at finansieringsmodeller for offentligt byggeri og anlæg

i Danmark generelt ikke beror på så massiv gældsætning, som det er tilfældet med By og Havn

og Metroselskabet, jf. kronikken ”Kandidat

til borgerrepræsentationen i København:

Byudviklingen tager demokratiet

som gidsel” den 17. november 2017 på politken.dk.

Svar

Det talte ord gælder.

*** Indledning ***



Jeg er glad for få mulighed for at drøfte forskellige finan-

sieringsmodeller for offentligt byggeri og anlæg.



For der findes i Danmark forskellige modeller til at finan-

siere den slags offentligt byggeri.



Jeg vil i dag i lyset af det stillede spørgsmål fokusere på to

modeller nemlig 1) finansiering via offentlige budgetter

og 2) finansiering via brugerbetaling til offentlige selska-

ber.



Valg mellem de to modeller er overordnet en afvejning af

at finansiere en investering med skatteindtægter eller at

sprede det ud over flere år via lån og efterfølgende ind-

tægter fra brugernes betaling for brug af anlægget.

***

Karakteristika ved finansiering via offentlige budgetter

***

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om gælden i Metroselskabet og By & Havn, til finansministeren

Side 2 af 4



Hvis man kigger på finansiering af offentlige budgetter, så

lad os starte der, hvor der afsættes midler til offentligt

byggeri og anlæg direkte på de offentlige budgetter.



Eksempelvis finansieres statslige motorveje og jernbaner

over de årlige finanslove.



Ligeledes finansieres byggeri og anlæg i kommunerne og

regioner med udgangspunkt i de årlige økonomiaftaler.



Når offentligt byggeri og anlæg finansieres via de årlige

finanslove og økonomiaftaler, så prioriteres anlægsinve-

steringer på lige fod med andre initiativer.



Man kan lidt populært sige, at der er de penge på budget-

tet, som der nu engang er besluttet, og så er det op til os

politikere at prioritere pengene på tværs af områder og

initiativer.



For offentligt byggeri og anlæg der gælder det, at udgiften

dermed indgår i det enkelte års budget med den anlægs-

omkostning, der måtte være i det givne år.



Det er grundlæggende et sundt princip, at udgifter til in-

vesteringer i bygninger og anlæg indgår i en generel ud-

giftspolitisk prioritering, så vi sikrer, at skatteborgernes

penge bruges dér, hvor de gør mest gavn.



Årlig finansiering af offentligt byggeri og anlæg via de of-

fentlige budgetter giver desuden en bedre mulighed for at

tilpasse investeringsniveauet til den gældende konjunktur-

situation

***

Karakteristika ved offentlige selskaber

***

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om gælden i Metroselskabet og By & Havn, til finansministeren

Side 3 af 4



Rationalet for finansiering af investeringer via offentlige

selskaber er typisk, at en investering kan og ønskes drevet

på markedslignende vilkår.



Offentlige selskaber skal kunne fungere selvstændigt og

have deres egne indtægter, der giver mulighed for at dæk-

ke deres omkostninger.



I Danmark har vi anvendt selskabskonstruktioner ved an-

læg og drift af store infrastrukturprojekter.



Eksempler på denne finansieringsform er de store bro-

projekter i Sund og Bælt A/S, hvor anlæg og drift af Sto-

rebæltsbroen og Øresundsbroen finansieres direkte af

forbindelsernes brugere. Metroen er et tilsvarende ek-

sempel.



En vigtig forudsætning er selvfølgelig, at der kan skabes

et økonomisk bæredygtigt grundlag for, at selskabet kan

betale gælden tilbage.



Jeg vil gerne understrege, at virksomheden skal have sine

egne indtægter og mulighed for at påvirke indtægterne,

hvis denne her finansieringsform skal være relevant.



Indtægter kan komme fra forskellige steder - typisk fra

brugerbetaling.



Når et byggeri anlægges og brugerfinansieres i en offent-

lig virksomhed, så påvirker selskabets indtægter og udgif-

ter selvfølgelig ikke de årlige budgetter.



Selskabskonstruktionen fordrer således, at selskabet selv

kan løse og finansiere opgaven og sammensætte den rig-

tige bestyrelse, der gør sit arbejde korrekt.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om gælden i Metroselskabet og By & Havn, til finansministeren

Side 4 af 4



I tilfælde af store projekter vil selskabet typisk indled-

ningsvist stifte gæld for derefter gradvist at afbetale gæl-

den i takt med, at selskabet tjener penge til at afdrage på

gælden.



Ofte vil selskaberne få mulighed for at optage lån i Dan-

marks Nationalbank eller låne med statsgaranti. Dette gi-

ver selskaberne lånevilkår svarende til det statslige niveau.

*** Afrunding ***



Altså - Et valg af konkret model for finansiering af et of-

fentligt anlægsprojekt skal altid afhænge af den konkrete

situation.



Der vil således konkret skulle vurderes, om det er hen-

sigtsmæssigt at prioritere investeringer direkte på budget-

tet eller etablere et selvstændigt selskab.



For at svare direkte på samrådsspørgsmålet: Jeg ser ingen

problemer i den finansieringsmodel, som er anvendt med

By & Havn og Metroselskabet.



Ved finansiering via selvstændige selskaber vil det selv-

sagt altid skulle vurderes, om gældsætningen er bæredyg-

tig.



Men jeg ser altså ikke et problem i, at der indledningsvist

stiftes en stor gæld i en selskabskonstruktion så længe, at

selskabet på sigt tjener penge nok til at betale gælden af

og den ansvarlige bestyrelse er korrekt sammensat og

gør sit arbejde ordentligt.



Tak.