Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1862309_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
1. marts 2018
Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
311 (Alm. del) af 18. januar 2018 stillet efter ønske fra Rasmus
Prehn (S)
Spørgsmål
Er det korrekt, at regeringen har afsat 22 mia. kr. til løft af rammen til offentlige
investeringer i perioden 2021-2025, hvoraf der skal anvendes 7 mia. kr. på Forsva-
ret, hvorfor der maksimalt er 15 mia. kr. tilbage til andre offentlige investeringer?
Svar
Regeringen ønsker at skabe mulighed for et fortsat højt niveau for de offentlige
investeringer. Derfor lagde regeringen med 2025-planen op til at øge rammen til
offentlige investeringer i 2021-2025 med 22 mia. kr.,
jf. Vækst og Velstand 2025,
maj 2017. Det var således regeringens politik da den pågældende blog blev skre-
vet.
Ifm.
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
af 6.
februar 2018 er løftet nedjusteret til, at regeringen nu vil øge rammen til offentlige
investeringer med ca. 19�½ mia. kr. i 2021-2025. Dermed lægger regeringen op til
at løfte niveauet for de offentlige investeringer med 19�½ mia. kr. mere, end hvad
Socialdemokratiet lægger op til i deres 2025-oplæg
Stol på Danmark.
Der er mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
indgået aftale om Forsvarets ordning fra og med 2018 til og med 2023. I økonomien
bag denne aftale forudsættes det, at den del af forsvarets merbevillinger i perioden
2021-2025, der beregningsteknisk kategoriseres som offentlige investeringer, afholdes
inden for den afsatte ramme til offentlige investeringer. Den del af merbevillingerne,
der kategoriseres som anlægsinvesteringer, summerer i perioden 2021-2025 til 6,3 mia.
kr.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk