Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
1. marts 2018
Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
309 (Alm. del) af 18. januar 2018 stillet efter ønske fra Rasmus
Prehn (S)
Spørgsmål
I forlængelse af svar på TRU alm. del spørgsmål 258 bedes ministeren oplyse, om
regeringen specifikt har afsat 22 mia. kr. til investeringer i infrastruktur, som Jakob
Ellemann-Jensen skriver
på sin blog på TV2 (”Forbedret infrastruktur til gavn for
alle”, nyheder.tv2.dk, 24. august 2017).
Svar
Regeringen ønsker at skabe mulighed for et fortsat højt niveau for de offentlige
investeringer. Derfor lagde regeringen med 2025-planen op til at øge rammen til
offentlige investeringer i 2021-2025 med 22 mia. kr.,
jf. Vækst og Velstand 2025,
maj 2017. Det var således regeringens politik da den pågældende blog blev skre-
vet.
Ifm.
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
af 6.
februar 2018 er løftet nedjusteret til, at regeringen nu vil øge rammen til offentlige
investeringer med ca. 19�½ mia. kr. i 2021-2025. Dermed lægger regeringen op til
at løfte niveauet for de offentlige investeringer med 19�½ mia. kr. mere, end hvad
Socialdemokratiet lægger op til i deres 2025-oplæg
Stol på Danmark.
De flerårige rammer for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i stat,
kommuner og regioner fastlægges i forbindelse med de mellemfristede fremskriv-
ninger af dansk økonomi. Rammerne udmøntes løbende med udgangspunkt i de
årlige finanslovsaftaler og økonomiaftaler med kommuner og regioner. Rammerne
inklusive løftet skal finansiere alle offentlige investeringer i stat, kommuner og
regioner, herunder investeringer i infrastruktur.
Regeringen ønsker med løftet af de offentlige investeringer at skabe mere plads til
at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og til at foretage samfunds-
økonomisk fornuftige investeringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget
for økonomisk vækst,
jf. Vækst og Velstand 2025,
maj 2017.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk