MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. januar 2018
2018-502
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 294:
Hvilke gevinster ved salg af investeringsejendomme budgetterer By & Havn I/S
årigt med i langtidsbudgettet, jf. besvarelsen af TRU alm. del – spørgsmål 145?
Svar:
By & Havn har oplyst, at det forventes, at værdien af selskabets investerings-
ejendomme årligt stiger i størrelsesorden 400-600 mio. kr. som følge af den
almindelige værdistigning på selskabets ejendomsportefølje, der har en værdi
på mere end 11 mia. kr.
Hvad angår de samlede salgsindtægter har By & Havn oplyst, at der i langtids-
budgettet i perioden 2017-2030 er indregnet salg af investeringsejendomme på
godt 10 mia. kr.
For så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af gevinsterne ved salg af
investeringsejendommene henvises til mit svar på spørgsmål 293.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen