MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. februar 2018
2018-414
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 281:
Ministeren bedes redegøre for den konkrete opgave og tidshorisonten for opga-
veløsningen, som Danske Banks corporate finance-afdeling har fået med at
finde en køber til rederiet Danske Færger, jf. artiklen Regeringen forbereder
millionudsalg af de danske færger den 8. november 2017 i Netavisen Pio på
piopio.dk. Endvidere ønskes oplyst, hvilke konsekvenser et eventuelt salg for-
ventes at få for færgeruterne FanøFærgen, AlsFærgen, Samsøfærgen og Lange-
landsFærgen, som Danske Færger driver i dag, herunder hvorvidt eksempelvis
FanøFærgen vil være anderledes stillet i kraft af, at ruten ikke drives på bag-
grund af et statsligt udbud.
Svar:
Danske Bank er blevet bedt om at undersøge muligheden for et salg af statens
andel af Danske Færger. Dette foregår på traditionel vis, ved at afsøge marke-
det for potentielle købere og indgå i dialog med disse. Danske Bank er for tiden
i gang med denne proces.
Da staten har indgået kontrakter med Danske Færger for så vidt angår færgebe-
tjeningen af henholdsvis Samsø-Kalundborg og Bøjden-Fynshav, vil en eventu-
el køber skulle respektere disse. Et eventuelt salg af statens andel af Danske
Færger vil således ikke ændre noget vedrørende Danske Færgers forpligtelser
efter disse kontrakter.
Danske Færger har indgået kontrakt med A/S Storebælt om færgebetjeningen
af Spodsbjerg-Tårs. Et eventuelt salg af statens andel af Danske Færger vil ikke
ændre noget ved Danske Færgers forpligtelser efter denne kontrakt.
Der således ikke tale om privatisering af ovennævnte ruter, men om at ejerska-
bet til rederiet kan skifte med et salg. Besejlingen af ruterne sker fortsat på
grundlag af vilkår, herunder for så vidt angår takster, der er fastsat i kontrakten
med det vindende rederi.