Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1911063_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Transport- og Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
27 (Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre en typisk SU-modtager vil få i
samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at
reducere SU’en fra 1. januar 2018? Ministeren bedes antage, at alle projekter i
Togfonden
–
dvs. både fase 1 og fase 2
–
gennemføres, og at hullet skal dækkes i
2018.
Svar
Udgifterne til Togfonden er i henhold til
Aftale om harmonisering af beskatningen i
Nordsøen
af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i
forbindelse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de
stærkt faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et
serviceeftersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de
forudsatte indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var
svækket med ca. 15,5 mia. kr.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1.
september 2016 og nr. 136 af 9. december 2016.
Der er i det følgende lagt til grund, at det anførte ”hul” i Togfonden svarer til de
15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk
finansieringsbehov på 15,5 mia. kr.
1
Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede
fremskrivninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer.
Udmøntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og
økonomiaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer,
herunder baneprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for
denne ramme uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.
Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er
udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal
finansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være
en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det
svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere
1
I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvor meget mindre en typisk SU-modtager vil få i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere SU’en fra 1. januar 2018, til finansministeren
1911063_0002.png
Side 2 af 2
år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper
til denne beregning.
Besvarelsen tager udgangspunkt i, at der skal gennemføres en nedjustering af
SU’en, svarende til en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med 15,5
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i ét år. Der er således ikke tale om en
permanent lavere ydelse, men om et engangsbeløb i 2018.
En reduktion af
SU’en
svarende til en styrkelse af den strukturelle offentlige saldo
med 15�½ mia. kr. forudsætter en de facto afskaffelse af
SU’en
(afhængig af, hvad
der antages af adfærdsvirkninger sfa. en sådan afskaffelse). Finansministeriet råder
ikke over et empirisk grundlag for at skønne over adfærdsvirkningerne af så store
ydelsesændringer, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at opgøre den præcise
virkning på de offentlige finanser af en afskaffelse af
SU’en.
De offentlige udgifter til SU skønnes at udgøre 12,3 mia. kr. i 2018 opgjort efter
skat og tilbageløb.
2
Det dynamiske provenu af adfærdsvirkningerne af en
afskaffelse
af SU’en
skal således udgøre 3,2 mia. kr., hvis en afskaffelse skal styrke
den strukturelle offentlige saldo med 15�½ mia. kr.
For en typisk SU-modtager
vil en afskaffelse af SU’en indebære en årlig reduktion
i overførselsindkomster på 73.100 kr., svarende til en reduktion i den disponible
indkomst på 46.400 kr.
Hentes de 15�½ mia. kr. gennem en generel reduktion i de skattepligtige
indkomstoverførsler, indebærer det en reduktion i rådighedsbeløbet for en typisk
SU-modtager på i størrelsesordenen 4.900 kr. i et år,
jf. svar på Transport-, Bygnings-
og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23 af 10. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Inkl. afledte virkninger på udgifter til boligstøtte