Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1911065_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Transport- og Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
25 (Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre en typisk dagpengemodtager vil få
i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at
reducere dagpengesatsen fra 1. januar 2018? Ministeren bedes antage, at alle
projekter i Togfonden
–
dvs. både fase 1 og fase 2
–
gennemføres, og at hullet
skal dækkes i 2018.
Svar
Udgifterne til Togfonden er i henhold til
Aftale om harmonisering af beskatningen i
Nordsøen
af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i
forbindelse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de
stærkt faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et
serviceeftersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de
forudsatte indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var
svækket med ca. 15,5 mia. kr.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1.
september 2016 og nr. 136 af 9. december 2016.
Der er i det følgende lagt til grund, at det anførte ”hul” i Togfonden svarer til de
15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk
finansieringsbehov på 15,5 mia. kr.
1
Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede
fremskrivninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer.
Udmøntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og
økonomiaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer,
herunder baneprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for
denne ramme uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.
Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er
udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal
finansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være
en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det
svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere
1
I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvor meget mindre en typisk dagpengemodtager vil få i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere dagpengesatsen fra 1. januar 2018, til finansministeren
1911065_0002.png
Side 2 af 2
år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper
til denne beregning.
Besvarelsen tager udgangspunkt i, at der skal gennemføres en nedjustering af
dagpengesatsen, svarende til en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med
15,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i ét år. Der er således ikke tale om en
permanent lavere ydelse, men om et engangsbeløb i 2018.
En reduktion af dagpengesatsen svarende til en styrkelse af den strukturelle
offentlige saldo med 15�½ mia. kr. forudsætter en de facto afskaffelse af
dagpengesystemet (afhængig af, hvad der antages af adfærdsvirkninger sfa. en
sådan afskaffelse). Finansministeriet råder ikke over et empirisk grundlag for at
skønne over adfærdsvirkningerne af så store ydelsesændringer, og det er derfor
ikke umiddelbart muligt at opgøre den præcise virkning på de offentlige finanser
af en afskaffelse af dagpengesystemet.
De offentlige udgifter til skattepligtige dagpenge skønnes at udgøre knap 10,3 mia.
kr. i 2018 opgjort efter skat og tilbageløb.
2
Beregningsteknisk er det lagt til grund,
at a-kassekontingentet og fradraget for dette bortfalder. Det dynamiske provenu
af adfærdsvirkningerne af en afskaffelse af dagpengesystemet skal således udgøre
3,2 mia. kr., hvis en afskaffelse skal styrke den strukturelle offentlige saldo med
15�½ mia. kr.
For en typisk dagpengemodtager vil en afskaffelse af dagpengesystemet indebære
en årlig reduktion i overførselsindkomster på ca. 218.700 kr., svarende til en
reduktion i den disponible indkomst på knap 147.300 kr. Det vil betyde, at den
disponible indkomst er mindre end udgifterne til bolig for den typiske
dagpengemodtager.
Hentes de 15�½ mia. kr. gennem en generel reduktion i de skattepligtige
indkomstoverførsler, indebærer det en reduktion i rådighedsbeløbet for en typisk
dagpengemodtager på i størrelsesordenen 14.000 kr. i et år,
jf. svar på Transport-,
Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23 af 10. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Inkl. afledte virkninger på udgifter til boligstøtte