MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. februar 2018
2018-310
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 259:
Vil ministeren redegøre for, hvad det samfundsøkonomiske tab potentielt ville
være, hvis en motorvej mellem Næstved og Rønnede igangsættes i 2030 i
forhold til et scenarie, hvor en motorvej igangsættes i 2020? Ministeren bedes
opgøre tabet i kroner og øre.
Svar:
Af Vejdirektoratets VVM-analyse fra november 2016 fremgår det, at hovedfor-
slaget, variant A, har en samfundsøkonomisk forrentning på 3,9 pct. og en net-
tonutidsværdi på 73 mio. kr. i 2016-priser. Dermed er det samlet set en gevinst
for samfundet at igangsætte en motorvej mellem Næstved og Rønnede med
åbning i 2025.
Jeg har forelagt spørgsmålet om en igangsættelse i 2020 kontra 2030 for Vejdi-
rektoratet, som har oplyst følgende:
”I lighed med de tilsvarende tidligere beregninger for andre projekter giver det
en samfundsøkonomisk gevinst at udskyde anlægsomkostninger og trafikale
gener under anlæg. Omvendt giver det et samfundsøkonomisk tab, at projek-
tets gevinster såsom fx tidsgevinster bliver udskudt.
Generelt er det sådan, at det giver et samfundsøkonomisk tab at udskyde et
projekt, hvis værdien af de samfundsøkonomiske effekter i åbningsåret (pri-
mært tidsgevinster) er høje nok til at forrente projektet (primært anlægsom-
kostninger).
Med udgangspunkt i resultaterne fra VVM-analysen for Næstved-Rønnede
giver det et mindre samfundsøkonomisk tab at igangsætte projektet i 2020,
dvs. med åbning i 2025, sammenlignet med en igangsættelse i 2030 og dermed
åbning i 2035. Vejdirektoratet skønner således, at en åbning af motorvejen i
2025 medfører et samfundsøkonomisk tab på ca. 100 mio. kr. sammenlignet
med et scenarie, hvor motorvejen først åbner i 2035.