TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om redegørelse for Frederikssundsmotorvejen vedrørende det potentielle samfundsøkonomiske tab, hvor meget arbejdsudbuddet øges og agglomerationseffekterne, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

6. marts 2018

2018-218

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. januar 2018 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 250:

Vil ministeren redegøre for følgende om Frederikssundmotorvejen:

1. Det potentielle samfundsøkonomiske tab, hvis Frederikssundmotorvejens

etape 3 og 4 igangsættes i 2030 i forhold til i en situation, hvor projektet igang-

sættes i 2020.

2. Hvor meget arbejdsudbuddet øges, hvis Frederikssundmotorvejens etape 3

og 4 igangsættes i 2020, herunder ændringen i arbejdsudbuddet, hvis:

a. de, der allerede har et arbejde, vælger at arbejde flere timer på grund af spa-

ret tid i trafikken som pendler

b. ledige søger job, der ligger længere væk

c. folk på deltid søger et fuldtidsarbejde.

3. Agglomerationseffekterne, dvs. de produktivitetseffekter, der kommer af, at

rejsetiden mellem virksomheder og arbejdstagere reduceres (jf. Produktivitets-

kommissionen, der peger på gennemsnitlige agglomerationselasticiteter på

0,04-0,07), hvis Frederikssundmotorvejens etape 3 og 4 igangsættes i 2020.

Ministeren bedes opgøre tallene i en tabel for hvert af underspørgsmålene.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:

”Spørgsmålene TRU alm. del. 250-256 er enslydende og omhandler de sam-

fundsøkonomiske effekter af en tidligere igangsætning af konkrete projekter,

deres effekt på arbejdsudbuddet samt beregning af agglomerationseffekter, dvs.

af produktivitetseffekter af øget effektiv tæthed mellem virksomheder og borge-

re. Nedenfor svares der samlet på TRU alm. del. spørgsmål 250-256, idet det

indledningsvist bemærkes, at der er forskelle i forudsætninger og det metodi-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om redegørelse for Frederikssundsmotorvejen vedrørende det potentielle samfundsøkonomiske tab, hvor meget arbejdsudbuddet øges og agglomerationseffekterne, til transport-, bygnings- og boligministeren

ske grundlag for de forskellige projekter, og at beregningerne derfor ikke er

fuldt ud indbyrdes sammenlignelige.

Der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at udskyde anlægsomkostnin-

ger og eventuelle trafikale gener under anlæg, mens det omvendt giver et sam-

fundsøkonomisk tab, at projektets gevinster, herunder tidsgevinster for trafi-

kanterne, bliver udskudt.

Gevinster af et vejprojekt vil som regel være stigende år for år primært pga.

forventningerne til trafikvækst. Det vil derfor som regel være et tab for sam-

fundet at udskyde vejprojekter, hvis effekterne i åbningsåret er tilstrækkeligt

store til at forrente anlægsudgiften. Omvendt vil det give en gevinst at udskyde

et vejprojekt, hvis effekterne i åbningsåret ikke er tilstrækkeligt store.

Tabel 1

viser den samfundsøkonomiske effekt af 10 års udsættelse af de efter-

spurgte projekter. En negativ effekt betyder, at der er et samfundsøkonomisk

tab ved at udskyde åbningen i 10 år. Omvendt betyder en positiv effekt, at der

er en samfundsøkonomisk gevinst ved at udskyde åbningen i 10 år.

Tabel 1 | Effekter ved udskydelse af projekter

Projekt

Frederikssundsmotorvejen (3+4

etape)

Motorvej syd om Odense (minus

etape 1)

Udbygning af motorvej ml. Fre-

dericia S og Kolding (E45/E20)

3. Limfjordsforbindelse (Egholm-

linjen)

Kalundborgmotorvejen (etape 3

ml. Regstrup-Kalundborg)

Motorvej ml. Næstved-

Rønnede

Højklasset Rute 26 ml. Mundel-

strup og Søbyvad

Effekt af ud-

sættelse (ca.)

Åbning

Arbejdsudbudseffekt i

åbningsår (ca.)

33 mio. kr.

7 mio. kr.

34 mio. kr.

43 mio. kr.

16 mio. kr.

10 mio. kr.

11 mio. kr.

Side 2/3

-650 mio. kr. 2025 -> 2035

150 mio. kr. 2025 -> 2035

-1.600 mio. kr. 2025 -> 2035

-900 mio. kr. 2020 -> 2030

-150 mio. kr. 2025 -> 2035

100 mio. kr. 2025 -> 2035

750 mio. kr. 2020 -> 2030

1) Baseret på de forudsætninger, der ligger til grund for de seneste trafikale genberegnin-

ger. Det bemærkes, at der er en række metodiske udfordringer forbundet med genbereg-

ningerne, og derfor vil der blive gennemfør genberegninger med Landstrafikmodellen, når

den næste version, dvs. LTM 2.0, er klar.

2) Baseret på de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne i VVM’en. Det

bemærkes, at det for 3. Limfjordsforbindelse og Rute 26 kræver nye trafikmodelberegnin-

ger at beregne en udsættelse af åbningen fra 2025-2035. I stedet er der regnet med en

udsættelse af åbningen fra 2020 til 2030.

3) Baseret på de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne i VVM’en. Effek-

terne er dog fremskrevet til at svare til åbning i 2025/2035 i stedet for 2020/2030 som

forudsat i VVM’en.

4) Den anførte arbejdsudbudseffekt i tabellen er beregnet med den faktor, som var gælden-

de, da beregningerne blev foretaget (dvs. 0,2). Det bemærkes, at Finansministeriet som led

i opdateringen af ”Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 2017” fra

august 2017 har halveret den faktor (til aktuelt 0,1), som effekten på arbejdsudbuddet bli-

ver beregnet på baggrund af.

Side 3/3

Det bemærkes, at spørgsmålene forstås således, at igangsætning i henholdsvis

2020 og 2030 vil medføre åbningsår i henholdsvis 2025 og 2035.

Tabel 1

viser ligeledes arbejdsudbudseffekten fra de respektive samfundsøko-

nomiske analyser med de forudsatte åbningsår. Det bemærkes, at effekterne vil

stige som følge af den forventede trafikstigning.

Det er ikke muligt at opdele arbejdsudbudseffekten på de tre efterspurgte un-

dereffekter eller omregne effekterne til mandår.

Den beregnede arbejdsudbudseffekt er et udtryk for værdien for samfundet af,

at projekterne reducerer transportomkostningerne (tid og penge) for pendlere

og erhvervsmæssig transport, idet forvridningen på arbejdsudbuddet bliver

mindre. Det forudsættes i den forbindelse, at transportomkostninger ved pend-

ling og erhvervsmæssig transport forvrider arbejdsudbuddet på samme vis som

indkomstskatter, jf. ”Manual for samfundsøkonomisk analyse - Anvendt meto-

de og praksis på transportområdet” (Transportministeriet, 2015).

Hvad angår mulige agglomerationseffekter af vejprojekterne, forventes et stør-

re dansk forskningsprojekt (URBAN) at resultere i en metode til at opgøre og

værdisætte effekterne eller dele af disse.

Indtil forskningsprojektet er færdiggjort vurderes det, at effekterne ikke kan

beregnes med tilstrækkelig sikkerhed til at kunne indgå i den samfundsøkono-

miske metode på transportområdet. Det bemærkes, at effekterne fra agglome-

ration ikke forventes at få afgørende betydning for projekternes rentabilitet,

idet hovedparten af de samlede effekter allerede vurderes at være indeholdt i

beregningerne.”

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen