Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1911067_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Transport- og Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
25 (Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre en typisk kontanthjælpsmodtager
vil få i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at
reducere kontanthjælpen fra 1. januar 2018? Ministeren bedes antage, at alle pro-
jekter i Togfonden
dvs. både fase 1 og fase 2
gennemføres, og at hullet skal
dækkes i 2018.
Svar
Udgifterne til Togfonden er i henhold til
Aftale om harmonisering af beskatningen i
Nordsøen
af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i forbin-
delse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de stærkt
faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et serviceef-
tersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de forudsatte
indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var svækket med
ca. 15,5 mia. kr.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1. september 2016 og nr.
136 af 9. december 2016.
Der er
i det følgende lagt til grund, at det anførte ”hul” i Togfonden svarer til de
15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk
finansieringsbehov på 15,5 mia. kr.
1
Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede fremskriv-
ninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer. Ud-
møntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og økono-
miaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer, herunder ba-
neprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for denne ramme
uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.
Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er
udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal fi-
nansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være
en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det
1
I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvor meget mindre en typisk kontanthjælpsmodtager vil få i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere kontanthjælpen fra 1. januar 2018, til finansministeren
1911067_0002.png
Side 2 af 2
svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere
år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper
til denne beregning.
Besvarelsen tager udgangspunkt i, at der skal gennemføres en nedjustering af kon-
tanthjælpen, svarende til en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med
15,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i ét år. Der er således ikke tale om en per-
manent lavere ydelse, men om et engangsbeløb i 2018.
En reduktion af kontanthjælpen svarende til en styrkelse af den strukturelle of-
fentlige saldo med 15�½ mia. kr. forudsætter en de facto afskaffelse af kontant-
hjælpen (afhængig af, hvad der antages af adfærdsvirkninger sfa. en sådan afskaf-
felse). Finansministeriet råder ikke over et empirisk grundlag for at skønne over
adfærdsvirkningerne af så store ydelsesændringer, og det er derfor ikke umiddel-
bart muligt at opgøre den præcise virkning på de offentlige finanser af en afskaf-
felse af kontanthjælpen.
De offentlige udgifter til skattepligtig kontanthjælp skønnes at udgøre 12,5 mia.
kr. i 2018 opgjort efter skat og tilbageløb.
2
Det dynamiske provenu af adfærds-
virkningerne af en afskaffelse af kontanthjælpen skal således udgøre 3 mia. kr.,
hvis en afskaffelse skal styrke den strukturelle offentlige saldo med 15�½ mia. kr.
For en typisk kontanthjælpsmodtager vil en afskaffelse af kontanthjælpen indebæ-
re en årlig reduktion i overførselsindkomster på 134.200 kr., svarende til en reduk-
tion i den disponible indkomst på knap 102.000 kr. Det vil betyde, at den dispo-
nible indkomst er mindre end udgifterne til bolig for den typiske kontanthjælps-
modtager.
Hentes de 15�½ mia. kr. gennem en generel reduktion i de skattepligtige ind-
komstoverførsler, indebærer det en reduktion i rådighedsbeløbet for en typisk
kontanthjælpsmodtager på i størrelsesordenen 9.000 kr. i et år,
jf. svar på Transport-,
Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23 af 10. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Inkl. afledte virkninger på udgifter til boligstøtte