Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1843038_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. januar 2018
2018-194
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 249:
Vil ministeren redegøre for, hvilke garantisummer der er stillet krav om i kon-
trakterne om byggeriet af Storstrømsbroen, og om garantisummerne er af en
sådan størrelsesorden, at de dækker eventuelle krav mod hovedentreprenøren
fra underentreprenører hele vejen ned igennem leverandørkæden?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet har stillet krav om en tilbudsgaranti på 100 mio. kr., der løber
fra tildeling af kontrakt til underskrift af kontrakten. Når kontrakten under-
skrives, skal der inden 8 dage stilles en opfyldelsesgaranti på 15 pct. af entre-
prisesummen - svarende til kr. 308.558.537,40. Opfyldelsesgarantien er i over-
ensstemmelse med ABT93’s bestemmelser om garantistillelse.
Der er i kontrakten mulighed for, at der sker en forudbetaling på op til 150 mio.
kr. mod, at der stilles en forudbetalingsgaranti på 150 mio. kr. Denne garanti
nedskrives lineært efter udførelsen af 50 pct. af entreprisen.
Hovedentreprenøren (i dette tilfælde en totalentreprenør) er ansvarlig for det
samlede anlæg. Såfremt en underentreprenør har udført et mangelfuldt arbej-
de, vil hovedentreprenøren være ansvarlig for dette.
Såfremt hovedentreprenøren eller dennes eventuelle underentreprenører ikke
overholder de sociale klausuler i kontrakten, og det medfører et berettiget krav
på yderligere løn til arbejdstagerne, kan Vejdirektoratet foretage tilbageholdel-
se i betalingerne til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette.
Økonomiske krav fra underentreprenører mod en hovedentreprenør er et for-
hold mellem de to parter. Dette er helt i overensstemmelse med normal praksis
på bygge- og anlægsarbejder i Danmark. Det er op til en underentreprenør at
sikre egne interesser, herunder de økonomiske, forud for indgåelse af aftale
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om, hvilke garantisummer der er stillet krav om i kontrakterne om byggeriet af Storstrømsbroen, til transport-, bygnings- og boligministeren
1843038_0002.png
med hovedentreprenøren. De stillede garantier fra hovedentreprenøren til byg-
herren dækker den regres, som bygherren kan rejse i forbindelse med, at ho-
vedentreprenøren ikke overholder kontrakt. Såfremt der eventuelt er manglen-
de betalinger til en underentreprenør, og hovedentreprenøren ikke er i stand til
at opfylde disse forpligtigelser, er det bygherren uvedkommende. Vejdirektora-
tets kontrakt med hovedentreprenøren regulerer derfor ikke dette forhold. Ofte
er sådanne krav fra underentreprenøren mod hovedentreprenøren dog sikret
ved en aftale om sikkerhedsstillelse/garanti i aftalen mellem hovedentreprenø-
ren og underentreprenøren efter samme principper som aftalen mellem byg-
herren og hovedentreprenøren.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen