Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1911048_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Transport- og Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
27 (Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre en typisk Folkepensionist vil få i
samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at
reducere folkepensionen fra 1. januar 2018? Ministeren bedes antage, at alle
projekter i Togfonden
dvs. både fase 1 og fase 2
gennemføres, og at hullet
skal dækkes i 2018.
Svar
Udgifterne til Togfonden er i henhold til
Aftale om harmonisering af beskatningen i
Nordsøen
af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i
forbindelse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de
stærkt faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et
serviceeftersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de
forudsatte indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var
svækket med ca. 15,5 mia. kr.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1.
september 2016 og nr. 136 af 9. december 2016.
Der er i det følgende lagt til grund, at det anførte ”hul” i Togfonden svarer til de
15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk
finansieringsbehov på 15,5 mia. kr.
1
Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede
fremskrivninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer.
Udmøntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og
økonomiaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer,
herunder baneprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for
denne ramme uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.
Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er
udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal
finansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være
en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det
svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere
1
I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvor meget mindre en typisk folkepensionist vil få i samlede årlige overførsler i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere folkepensionen fra 1. januar 2018, til finansministeren
1911048_0002.png
Side 2 af 2
år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper
til denne beregning.
Besvarelsen tager udgangspunkt i, at der skal gennemføres en nedjustering af
folkepensionen, svarende til en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med
15,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i ét år. Der er således ikke tale om en
permanent lavere ydelse, men om et engangsbeløb i 2018.
Det vurderes, at en reduktion af folkepensionen med 30 pct. vil styrke den
strukturelle offentlige saldo med 15,5 mia. kr. efter skat og tilbageløb.
2
Der er i
opgørelsen set bort fra eventuelle afledte adfærdsvirkninger.
For en typisk enlig pensionist med ATP vurderes nedreguleringen at indebære en
reduktion i overførselsindkomster på 46.400 kr. i et år, svarende til et fald i den
disponible indkomst på 27.100 kr. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at
nedreguleringen af pensionens grundbeløb
ikke
kompenseres gennem en
forhøjelse af pensionstillægget, som det var tilfældet ved mindrereguleringen
vedtaget i forbindelse med skatteaftalen fra juni 2012.
Hentes de 15�½ mia. kr. gennem en generel reduktion i de skattepligtige
indkomstoverførsler, indebærer det en reduktion i rådighedsbeløbet for en typisk
folkepensionist på i størrelsesordenen 4.900 kr. i et år,
jf. svar på Transport-,
Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23 af 10. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Inkl. afledte virkninger på udgifter til boligstøtte