Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1843078_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. januar 2018
2017-6941
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 238:
Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt, at der kun må opsættes en brun
turistoplysningstavle pr. motorvejsafkørsel, hvis afkørslen er den nærmeste
afkørsel til flere turistattraktioner?
Svar:
Med reglerne er der søgt taget højde for, at der på den ene side kan skiltes til så
mange turistattraktioner som muligt fra motorveje samtidig med, at der tages
hensyn til færdselssikkerheden. Det er vurderingen, at flere skilte pr. afkørsel i
for høj grad afleder bilisternes opmærksomhed fra kørslen, og at dette ikke er
foreneligt med hensynet til færdselssikkerheden på motorvejsnettet, hvor ha-
stigheden som bekendt er høj.
Det betyder, at ikke alle turistattraktioner kan få en godkendelse til en brun
turistoplysningstavle, men det er netop derfor, at der er nedsat de 5 regionale
udvalg, som udvælger attraktionerne, når der er flere om buddet. Dermed sik-
res det, at udvælgelsen af de turistattraktioner, som kan komme i betragtning
til en brun turistoplysningstavle, vurderes af folk med kendskab til lokale for-
hold.
Det er min opfattelse, at de gældende regler er afbalancerede i forhold til oven-
stående hensyn, dvs. til gavn for turistattraktionerne i Danmark uden at kom-
promittere færdselssikkerheden på motorvejsnettet væsentligt.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen