TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvad det betyder for uligheden i Danmark i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere overførslerne for følgende grupper fra 1. januar 2018, til finansministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

Christiansborg

14. juni 2018

Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 23

(Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad det betyder for uligheden i Danmark i 2018,

hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere overførslerne for følgende

grupper fra 1. januar 2018:

- Kontanthjælpsmodtagere

- SU-modtagere

- Dagpengemodtagere

- Førtidspensionsmodtagere

- Folkepensionsmodtagere

Ministeren bedes antage, at alle projekter i Togfonden

–

dvs. både fase 1 og fase 2

–

gennemføres, og at hullet skal dækkes i 2018. Ministeren bedes opgøre, hvor

meget Gini-koefficienten i 2018 ville stige med.

Svar

Udgifterne til Togfonden er i henhold til

Aftale om harmonisering af beskatningen i

Nordsøen

af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i forbin-

delse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de stærkt

faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et serviceef-

tersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de forudsatte

indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var svækket med

ca. 15,5 mia. kr.,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1. september 2016 og nr.

136 af 9. december 2016.

Der er i det følgende lagt til grund, at det

anførte ”hul” i Togfonden svarer til de

15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk

finansieringsbehov på 15,5 mia. kr., som dækkes ved at gennemføre de nævnte

tilpasninger af overførsler.

Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede fremskriv-

ninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer. Ud-

møntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og økono-

miaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer, herunder ba-

I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvad det betyder for uligheden i Danmark i 2018, hvis hullet i Togfonden finansieres ved at reducere overførslerne for følgende grupper fra 1. januar 2018, til finansministeren

Side 2 af 3

neprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for denne ramme

uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.

Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er

udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal fi-

nansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være

en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det

svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere

år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper

til denne beregning.

Besvarelsen tager udgangspunkt i, at der skal gennemføres en nedjustering af

overførslerne, svarende til en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med

15,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i ét år. Der er således ikke tale om en per-

manent lavere ydelse, men om et engangsbeløb i 2018.

For arbejdsløshedsdagpenge, SU og kontanthjælp svarer en samlet reduktion på

15,5 mia. kr. de facto til en afskaffelse af ydelsen i det givne år. Det vurderes ikke

muligt at kvantificere betydningen af at afskaffe en specifik ydelse i ét år, hvorfor

spørgsmålet tolkes som effekten af at spare 15,5 mia. kr. på de samlede indkomst-

overførsler i 2018.

Det vurderes, at en nedregulering af overførselsindkomsterne

på knap 11 pct. vil

styrke den strukturelle offentlige saldo med 15,5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb

og adfærd.

Det bemærkes, at en nedregulering på 11 pct. ikke kan betragtes som en marginal

ændring, hvorfor adfærdseffekten er behæftet med stor usikkerhed. Det bemærkes

endvidere, at tiltaget kun har virkning i et enkelt år, hvilket ikke er tilfældet i de

adfærdsstudier, der ligger til grund for Finansministeriets regneprincipper. Det er

ikke oplagt, at de samme adfærdseffekter gør sig gældende for midlertidige tiltag,

hvilket forstærker usikkerheden yderligere.

Med udgangspunkt i standard-familietyperne i Økonomi- og Indenrigsministeriets

familietypemodel vurderes det, at en nedregulering på knap 11 pct. vil indebære et

fald i de samlede årlige overførselsindkomster på 14.600 kr. for en enlig kontant-

hjælpsmodtager uden forsørgerpligt over 30 år, svarende til et fald i den disponib-

le indkomst på 9.000 kr.,

jf. tabel 1.

For en typisk enlig pensionist med ATP vurderes nedreguleringen at indebære et

samlet fald i overførselsindkomsten på 18.400 kr., svarende til et fald i den dispo-

nible indkomst på 9.700 kr., mens en typisk førtidspensionist på ny ordning vil

opnå en ydelse, der er 24.100 kr. lavere, svarende til et fald i den disponible ind-

komst på 10.600 kr. I begge tilfælde er det lagt til grund, at nedreguleringen af

Dvs. dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, folkepension, førtidspension, kontanthjælp,

fleksydelse, ledighedsydelse revalideringsydelse og SU,

Side 3 af 3

pensionens grundbeløb

ikke

kompenseres gennem en forhøjelse af pensionstillæg-

get, som det var tilfældet ved mindrereguleringen vedtaget i forbindelse med skat-

teaftalen fra juni 2012.

Tabel 1

Reduktion i overførselsindkomster i 2018 ved en mindreregulering med 11 pct.-point

Fald i overførselsindkomst

Familietype

Kontanthjælpsmodtager

Pensionist

Førtidspensionist

Dagpengemodtager

SU-modtager

kr. årligt

14.600

18.400

24.100

23.900

7.900

Fald i disponibel indkomst

kr. årligt

9.000

9.700

10.600

14.000

4.900

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i 2018-regler i 2018-niveau. Det er antaget, at alle familietyperne er enlige

uden forsørgerpligt. Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger.

Faldet i disponibel indkomst er størst for den enlige dagpengemodtager, som vil få

den disponible indkomst reduceret med 14.000 kr. Det relativt store indkomstfald

i forhold til førtidspensionisten skal bl.a. ses i sammenhæng med, at førtidspensi-

onisten (og folkepensionisten) får forøget sin boligstøtte, mens dette ikke er til-

fældet for den typiske dagpengemodtager i modellen.

Den typiske SU-modtager vil få sine indkomstoverførsler reduceret med 7.900 kr.

svarende til et fald i disponibel indkomst på 4.900 kr. Her er det lagt til grund, at

fribeløbet ikke sænkes i forbindelse med nedreguleringen. Det bemærkes, at faldet

i den disponible indkomst er opgjort inden adfærdseffekter i form af øget lønind-

komst.

Nedreguleringen vedrører hovedsageligt personer med indkomst i den nederste

del af indkomstfordelingen, hvorfor tiltaget vurderes at øge indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten med 0,7 pct.-point.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister