TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor meget skatten på arbejde skal hæves, hvis hele hullet i Togfonden skulle dækkes i 2018, til finansministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

Christiansborg

14. juni 2018

Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 22

(Alm. del) af 10. oktober 2017 (omtryk 15. december 2017)

Vil ministeren redegøre for, hvor stort hullet er i Togfonden, hvis alle projekter

–

dvs. både fase 1 og fase 2

–

gennemføres? Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor

meget skatten på arbejde skal hæves, hvis hele hullet i Togfonden skulle dækkes i

2018. Ministeren bedes opgøre de potentielle skattestigninger i kroner og øre i

2018 under antagelse af, at man hæver bundskatten fra 1. januar 2018. Ministeren

bedes samtidig opgøre de potentielle skattestigninger i kroner og øre i 2018 for

følgende:

- En person, der arbejder på HK-mindsteløn

- En kontanthjælpsmodtager

- En pensionist

- En førtidspensionist

- En dagpengemodtager

- En SU-modtager

Svar

Spørgsmål

Udgifterne til Togfonden er i henhold til

Aftale om harmonisering af beskatningen i

Nordsøen

af 17. september 2013 finansieret af det skønnede merprovenu i forbin-

delse med en omlægning af beskatningen i Nordsøen. På baggrund af de stærkt

faldende oliepriser gennemførte den tidligere Venstre-regering i 2016 et serviceef-

tersyn af indtægtssiden af Togfonden. Serviceeftersynet viste, at de forudsatte

indtægter, som udgjorde finansieringsgrundlaget for Togfonden, var svækket med

ca. 15,5 mia. kr.,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 af 1. september 2016 og nr.

136 af 9. december 2016.

Der er i det følgende lagt til grund, at det anførte ”hul” i Togfonden svarer til de

15,5 mia. kr. De foretagne beregninger tager således afsæt i et beregningsteknisk

finansieringsbehov på 15,5 mia. kr., som dækkes ved at gennemføre den nævnte

forøgelse af bundskatten.

Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med de mellemfristede fremskriv-

ninger af dansk økonomi fastsættes en ramme til offentlige investeringer. Ud-

I det følgende tages der udgangspunkt i et beløb på 15,5 mia. kr. i 2018-priser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor meget skatten på arbejde skal hæves, hvis hele hullet i Togfonden skulle dækkes i 2018, til finansministeren

Side 2 af 3

møntningen af rammen sker med udgangspunkt i de årlige finanslove og økono-

miaftaler med kommuner og regioner. Alle offentlige investeringer, herunder ba-

neprojekter i regi af Togfonden, skal finansieres år til år inden for denne ramme

uanset udviklingen i indtægter fra Nordsøen.

Det bemærkes endvidere, at det svækkede finansieringsgrundlag på 15,5 mia. kr. er

udtryk for en akkumuleret virkning over flere år, som spørgeren ønsker, skal fi-

nansieres ved en betydelig besparelse i et enkelt år. Der vil som følge heraf være

en rentegevinst for staten i det omfang, at besparelsen foretages i ét år, mens det

svækkede finansieringsgrundlag er udtryk for en akkumuleret virkning over flere

år derefter. I besvarelsen anvendes Finansministeriets sædvanlige regneprincipper

til denne beregning.

Besvarelsen af Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål tager derfor

udgangspunkt i, hvor meget bundskatten ville skulle hæves for at forbedre den

strukturelle offentlige saldo med 15,5 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb i ét år,

samt hvor stor den resulterende skattestigning ville være i kroner og øre for ud-

valgte standard-familietyper.

Det vurderes, at en forøgelse af bundskattesatsen med 1,9 pct.point med parallel

forhøjelse af det skrå skatteloft, vil styrke den strukturelle offentlige saldo med

15,5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd i 2018. Det bemærkes, at tiltaget

kun har virkning i et enkelt år, hvilket ikke er tilfældet i de adfærdsstudier, der

ligger til grund for Finansministeriets regneprincipper. Det er ikke oplagt, at de

samme adfærdseffekter gør sig gældende for midlertidige tiltag, hvilket forstærker

usikkerheden ved den vurderede effekt.

Med udgangspunkt i standard-familietyperne i Økonomi- og Indenrigsministeriets

familietypemodel vurderes det, at en bundskattestigning på 1,9 pct.point vil inde-

bære en skattestigning i ét år på mellem 1.700 kr. og 2.400 kr. for de efterspurgte

typer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Skattestigninger i 2018 ved en forøgelse af bundskatten med 1,9 pct.point

Skattestigninger

Familietype

HK'er på mindsteløn

Kontanthjælpsmodtager

Pensionist

Førtidspensionist

Dagpengemodtager

SU-modtager

kr. i ét år

2.900

1.700

2.700

3.400

3.300

3.100

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i 2018-skatteregler i 2018-niveau. Det er antaget, at alle familietyperne er

enlige uden forsørgerpligt. Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor meget skatten på arbejde skal hæves, hvis hele hullet i Togfonden skulle dækkes i 2018, til finansministeren

Side 3 af 3

Det skal bemærkes, at den enlige HK’er på mindsteløn ikke er en standardtype i

Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Typen, der også er illustre-

ret i regeringens udspil til jobreformens fase II

”Sådan forlænger vi opsvinget”,

er base-

ret på LO-arbejderen i familietypemodellen, idet lønnen dog er justeret til mind-

stelønnen for ufaglærte

i HK’s butiksoverenskomst.

Skattestigningen for den enlige udeboende SU-modtager skal ses i sammenhæng

med, at typen er antaget at supplere SU’en med en arbejdsindkomst på knap

150.000 kr. årligt.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister