Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1839677_0001.png
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Christiansborg
21. december 2017
Svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 208 (Alm.
del) af 7. december 2017 stillet efter ønske fra Andreas Steenberg
(RV)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af TRU alm. del - spm. 207 garantere at tilbageløb til
Infrastrukturfonden udmøntes på et tidspunkt, jf. den politiske aftale »En grøn
transportpolitik« fra 2009?
Svar
Jf. mit svar på Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. Del),
skal den løbende planlægning af investeringsniveauet i stat, kommuner og regioner
samlet set holde sig inden for det givne års finansierede investeringsniveau.
Dette indebærer, at tilbageløb som følge af eventuelle billiggørelser i tidligere år af
igangsatte anlægsprojekter, ikke frigør midler, der kan anvendes til nye projekter i
de følgende år. Uforbrugte midler kan således ikke bruges til anlæg i et efterføl-
gende år med mindre der er rum til at afholde den pågældende udgift indenfor
rammen til offentlige investeringer, og dette rum prioriteres til de pågældende
anlæg.
Vi står desværre aktuelt i en situation, hvor de allerede planlagte offentlige investe-
ringer overstiger de finansierede niveauer frem mod 2020. Dette er kendt som
investeringsudfordringen, der første gang blev konstateret ifm. Konvergenspro-
gram 2015 (KP15), der blev offentliggjort i marts 2015. Desuden står vi overfor
markante merudgifter sfa. Signalprogrammet. Hvis der derfor skal skabes plads til
nye store transportinvesteringer i de kommende år, skal der anvises ny finansie-
ring.
Der henvises i øvrigt til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 410 (Alm. del) af
22. juni 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk