Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1836222_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2017
2017-6650
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. december 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 204:
I hvilke tilfælde kan der ydes erstatning til husejere som følge af motorvejsstøj?
Svar:
Jeg har bedt Vejdirektoratet besvare spørgsmålet. Vejdirektoratet har oplyst
følgende:
”Vejdirektoratet
arbejder løbende på at forebygge og begrænse støjgenerne fra
motorvejene ud fra de økonomiske midler, der politisk afsættes til støjbekæm-
pelse langs vejene. Herunder arbejdes der på at udvikle nye og bedre metoder
til bekæmpelse af vejstøj. Dette gælder både ved eksisterende veje og nye an-
lægsprojekter.
Bekæmpelsen sker bl.a. ved valg af asfaltbelægningstyper, der har støjreduce-
rende egenskaber, opsætning af støjskærme, anlæg af støjvolde og tilbud om
tilskud til facadeisolering.
I forbindelse med anlæg af nye vejprojekter har naboer til anlægget mulighed
for at klage over nærføringsgener til Ekspropriationskommissionen, som kan
udmåle en erstatning til klageren, hvis den naboretlige tålegrænse anses for
værende overskredet. Vejstøjen er et element i den samlede afvejning af dette.
Til naboer af boliger langs eksisterende motorveje er der som hovedregel ikke
mulighed for at få erstatning for støjgener. Det skyldes, at Vejdirektoratet som
fast praksis vurderer, at den naboretlige tålegrænse ikke er overskredet, når der
er tale om øget støj som følge af øget trafik pga. samfundsudviklingen.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen