MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. december 2017
2017-6630
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. december 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 194 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 194:
Hvad vil ministeren gøre for at komme den stigende fattigdom til livs i de ud-
satte boligområder, der er på listen over udsatte boligområder?
Svar:
Den største udfordring med de udsatte almene boligområder, særligt dem der
optræder på ghettolisten, er, at alt for mange af beboerne ikke har et arbejde.
Hertil kommer, at ghettoområderne typisk er store og fysisk isolerede boligom-
råder, hvor borgere uden for arbejdsmarkedet koncentreres i alt for høj grad.
Derfor arbejder regeringen målrettet for, at endnu flere borgere bliver selvfor-
sørgende bl.a. ved at styrke incitamenterne til at komme i job. I flere af de ud-
satte boligområder er der boligsociale helhedsplaner, som har til formål at
bringe udsatte beboere tættere på arbejdsmarkedet.
En større variation i boligformerne kan bidrage til en mere balanceret beboer-
sammensætning i de udsatte boligområder. Almenboligloven rummer en række
styringsinstrumenter, som kan tages i anvendelse med henblik på at fremme
blandede boligformer i de udsatte almene boligområder.
Salg af almene boliger og salg af byggegrunde er eksempler på instrumenter,
som kan bruges til at skabe en større variation i boligformerne. Ved at sælge
almene boliger og byggegrunde åbnes der op for, at private investorer og bolig-
ejere kan bidrage til at ændre beboersammensætningen i et boligområde, og til
at boligområdet spiller bedre sammen med det omgivende samfund. Salg af
almene boliger og byggegrunde anvendes kun i begrænset omfang i dag.
Jeg så meget gerne, at disse redskaber blev anvendt til at bekæmpe isolation af
de udsatte boligområder og til at forhindre, at nye udsatte boligområder med
ringe tilknytning til det omgivende samfund opstår.