MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. december 2017
2017-6578
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. november 2017 stillet
mig spørgsmål 176 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 176:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange nye parkeringspladser der er bygget
relativt i forhold til antallet af nye lejligheder, der er opført i hver af landets
kommuner de seneste 10 år? Ministeren bedes opgøre det i en tabel for hvert af
årene i perioden 2007-2017.
Svar:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer reglerne om parkering i forbin-
delse med byggeri, og jeg har derfor oversendt spørgsmålet til styrelsen, der
oplyser følgende:
”Der
er fastsat krav til parkering i forbindelse med byggeri i byggeloven og byg-
ningsreglementet.
Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og som ud fra en
helhedsvurdering træffer afgørelse om parkeringskrav i en konkret byggesag.
Byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser om parkering anvendes
dog ikke, når der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om
parkering for det område, hvor byggeriet foregår.
Det betyder, at antallet af nye parkeringspladser, der er etableret de seneste ti
år i forbindelse med opførelse af nye lejligheder, kan være etableret med
hjemmel i enten byggeloven eller planloven.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke information om, hvor mange nye
parkeringspladser, der er etableret i forbindelse med opførelse af nye lejlighe-
der.
Siden ultimo 2014 har de fleste kommuner anvendt den samme fælleskommu-
nale selvbetjeningsportal Byg & Miljø til byggesagsbehandling. Byg & Miljø er
forankret i KOMBIT og udføres i samarbejde med KL. Før 2014 anvendte
kommunerne mange forskellige sagsbehandlingssystemer.