Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1840461_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. december 2017
2017-6411
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 20. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 146:
Ministeren bedes redegøre for økonomien i Metroselskabet I/S og Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, herunder bedes ministeren forhold sig til udfordrin-
gerne omkring tilbagebetaling af gæld og selskabernes forhandlingsposition i
en situation, hvor de er presset på likviditet. Herunder ønskes redegjort for
- den hidtidige gældsudvikling i Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By
& Havn I/S, samt fremtidsudsigterne for den videre udvikling i de to selskabers
gældsætning
-
hvilken rente der påløber By & Havn I/S’ gæld i dag, og hvad staten har af
muligheder for at gøre renten på gælden så lav som muligt
- hvilke muligheder staten har for at dække underskuddet i Metroselskabet I/S
og By & Havn I/S, hvis udviklingen i anlægsudgifter, driftsindtægter eller ren-
teniveau gør selskaberne ude af stand til at afbetale sine gældsposter.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Metroselskabet I/S og By & Havn I/S.
Metroselskabet har svaret følgende:
”Metroselskabets gældsudvikling fremgår af selskabets langtidsbudget for 2017,
jf. besvarelsen af spg. 145.
Selskabet havde i forbindelse med stiftelsen pr. 1. januar 2007 en gæld på 1,4
mia. kr. Denne gæld er steget og forventes i 2017 at passere 14 mia. kr.
I de kommende 10 år vil gælden stige yderligere til omkring 30 mia. kr., hvoref-
ter selskabet løbende vil kunne bruge driftsoverskuddet fra Metroen til at af-
drage gælden, så den forventes at være helt afviklet i 2065.”
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om en redegørelse for økonomien i Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til finansministeren
1840461_0002.png
By & Havn I/S har svaret følgende:
”Selskabet
(By & Havn I/S) havde ved sin stiftelse en nettogæld på ca. 10,3 mia.
kr.
Gælden i selskabet ved udgangen halvårsregnskabet for 2017 kan på samme vis
opgøres til 17,7 mia. kr., hvorved nettogælden kan siges at være steget ca. 7,4
mia. kr.
Stigningen skyldes kan i hovedtræk henføres til
-
Markedsværdiregulering af gæld (ca. 1,9 mia. kr.)
-
Udbetaling til ejerne til brug for Sydhavnsmetro (ca. 1,7 mia. kr.)
-
Udbetaling til Metroselskabet vedrørende metro til Nordhavn (ca. 0,9
mia. kr.)
-
Gæld til Københavns Kommune vedrørende Nordhavnstunnel (ca. 0,6
mia. kr.)
-
Investeringer i havneanlæg, herunder Nordhavnsudvidelsen (ca. 1,6
mia. kr.)
-
Investeringer i byudvikling, herunder investeringer i parkeringsanlæg
(ca. 3,0 mia. kr.)
-
Den primære drift, herunder rentebetalinger (ca. 2,4 mia. kr.).
I positiv retning trækker salg af investeringsejendomme på ca. 5,0 mia. kr. i
perioden.
- hvilken rente, der påløber By & Havns gæld i dag:
By & Havn har mulighed for at optage såkaldte genudlån via Nationalbanken.
Det vil i praksis sige, at selskabet låner med statsgaranti og dermed får så lave
renteomkostninger som muligt.
En del af lånene fra Nationalbanken byttes ("swappes") til andre lånetyper, end
der er mulighed for at opnå gennem Nationalbanken. Det sker for at sammen-
sætte en låneportefølje, der passer bedst muligt til selskabets ønsker til rente-
type og tidsbindinger på lånene. Den variable andel af lånene varierer, men
udgør typisk 25 % af den samlede låneportefølje, mens den øvrige del udgøres
af fastforrentede lån. De årlige renteomkostninger har i 2017 indtil videre (ved
udgangen af 3. kvartal) udgjort 1,4 %.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen