Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1845820_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. januar 2018
2017-6378
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 143:
Er ministeren bekendt med, at Banedanmark har undladt at tage forslag til
kommuneplan i Norddjurs Kommune om byudvikling omkring Trustrup stati-
on i betragtning, ved opgradering af Grenaabanen? Det er sket i Banedanmarks
indstilling om lukning/sikring af overkørsler til Statsekspropriationskommissi-
onen for Jylland under besigtigelsesforretningen den 26. september 2017, hvil-
ket har medført at trafikken ad Grønlandsvej mellem Trustrup station og det
nye byudviklingsområde bliver lukket.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
"Det er korrekt, at Norddjurs Kommunes forslag til kommuneplan om byudvik-
ling omkring Trustrup Station ikke er medtaget i Banedanmarks forslag til ned-
læggelse af overkørsel nr. 111 på jernbanestrækningen Aarhus-Grenaa.
Dette skyldes, at Norddjurs Kommunes kommuneplansforslag nr. 4 for nyt
byudviklingsområde nord for Trustrup blev sendt i offentlig høring den 19.
september 2017 med svarfrist den 14. november 2017. Banedanmark afleverede
imidlertid besigtigelsesmaterialet hos Kommissarius den 11. juli 2017. Besigti-
gelsesmaterialet blev således afleveret ca. 2 måneder inden besigtigelsesforret-
ningen, som blev afholdt af Ekspropriationskommissionen, den 26. september
2017, og inden kommuneplansforslaget blev offentliggjort. Givet at kommune-
plantillægget blev offentliggjort 1 uge før besigtigelsesforretningen, havde Ba-
nedanmark henset til intern sagsbehandlingstid, høring af eksterne parter m.v.
ikke mulighed for eventuelt at indarbejde kommuneplantillægget i besigtigel-
sesmaterialet.
Banedanmark har i sit løsningsforslag for overkørsel 111 forholdt sig til den
gældende lokalplan 172 fra 2006 og kommuneplanområdet 5B3 nord for Tru-
strup Station, som her er udlagt til boligområde, samt den vejbetjening (via
Lyngbyvej), der er indeholdt i lokalplanen. Det bemærkes, at Banedanmarks
forslag til nedlæggelse af overkørsel 111 indeholder anlæggelse af erstatningsvej
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om ministeren er bekendt med, at Banedanmark har undladt at tage forslag til kommuneplan i Norddjurs Kommune om byudvikling omkring Trustrup station i betragtning, ved opgradering af Grenaabanen, til transport-, bygnings- og boligministeren
1845820_0002.png
nord for banen mellem overkørsel 111 og kommunevejen Lyngbyvej. Med
anlæggelse af ny erstatningsvej nord for banen mellem overkørsel 111
(Grønlandsvej) og Lyngbyvej får kommende beboere indenfor
kommuneplanområde 5B6, som i kommuneplanen fra 2017 er udlagt til
boligområde, en kortere adgangsvej til skole og børnepasning nord for
stationen.
Ved gennemgangen af strækningen har Banedanmark vurderet beliggenheden
af de allerede sikrede overkørsler. Overkørsel 109 og 111 ligger tæt på hinanden
med ca. 600 meters afstand. Hovedfærdselsåren til opland og Toubro Børneby
går gennem den sikrede overkørsel 109. Banedanmark har derfor i sit fremlagte
forslag til Ekspropriationskommissionen indstillet at bevare overkørsel 109 og
nedlægge overkørsel 111.
Banedanmark kan endvidere oplyse, at repræsentanter fra Norddjurs Kommu-
ne samt fra Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse deltog på besigtigelses-
forretningen. Der blev af Norddjurs Kommunes repræsentant overfor Ekspro-
priationskommissionen, Banedanmark og de øvrige fremmødte henvist til
kommuneplanforslaget. I forhandlingsprotokollen fra besigtigelsesforretningen
den 26. september 2017 er der i forhold til den eksisterende kommuneplan
noteret følgende:
”Norddjurs Kommunes repræsentant oplyste, at området nord for jernbanen
ifølge kommuneplanen fra 2012 skal udlægges til boligområde. Dette område
vil afskæres fra resten af Trustrup, såfremt overkørsel nr. 111 nedlægges,
samtidig med at trafikken ledes ud på en befærdet vej - kommunevejen Lyng-
byvej. Kommunens repræsentant anførte derudover, at de nuværende planer
for byudvikling i Trustrup vil gå i stå, hvis overkørsel nr. 111 nedlægges.”
Ekspropriationskommissionen besluttede således, med kendskab til kommu-
neplansforslaget, på besigtigelsesforretningen, den 26. september 2017, at god-
kende Banedanmarks forslag vedrørende nedlæggelse af overkørsel 111, samt
anlæggelse af erstatningsvej nord for banen mellem overkørsel 111 og
kommunevejen Lyngbyvej.”
Til svaret vedlægger jeg to kort, som Banedanmark har udarbejdet. Det første
viser den vejløsning, som Banedanmark henviser til. Det andet kort viser
beliggenheden af de omtalte lokalplansområder.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen